Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SALTDALEN HERRED.
243
bortimod Sverige ; de er paa kartet afsat som dannende en endnu
yngre afdeling; de svarer til de saakaldte Sulitelma-skifere.
Tjernfjeldet, som bestaar af granit, ligesom fjeldene omkring
Graddis og omkring Lønsdalen er her tildels lavere end
skiferfjeldene paa nordsiden af Junkerdalen.
I Saltdalen er der, som ovenfor nævnt, terrasser af
forskjellig høide, saaledes ved kirken og mellem Nestby og Sundby.
Terrassen ved Vensnio ligger 54 m. o. h.
I Saltdalen naar terrasserne op til 120 m. i høide.
Terrasserne i Saltdalen er allerede omtalte af Sommerfelt.
Havet har, siger han, fordum ikke alene gaaet længere op end
nu, men ogsaa staaet høiere. Ved præstegaarden Fiskvaag er
et lidet vand, Fiskvaag vatn, nær ved gaarden. Ovenfor vandet, i
det mindste 3 fod over dets niveau, lige op under fjeldet, tæt
ved en bæk, Skipperelven, findes i leret havconchylier; saa høit
maa altsaa havet fordum have staaet.
Videre omtaler Sommerfelt Botnvatn, som ligger omtrent 30
fod over havet, omtrent den samme høide som der, hvor
hav-skjællene findes ved Fiskvaag. Ved dette vands udløb er en
banke af henimod 1 favns tykkelse af skjæl, hele og
sønderbrudte. Saa høit gik altsaa havet fordum.
Desuden findes ved dets anden ende skjæl overalt paa
bunden af en elv. Ved siden af denne elv ligger der en stor myr,
Botnvasmyren, i hvis bund findes skjæl.
Ved Setsaa er et dalføre med terrasser. Tveraaen er bekjendt
for sine mergelboller, indeholdende aftryk af fisk, mage til dem,
man i endnu større mængde finder ved gaarden Storjord i
ßeieren. Lignende har man fundet i Eveneselven og endnu et
par steder i Saltdalen. Bønderne bruger disse mergelboller som
brynesten.
I Saltdalen fortælles om hvalskeletter, fundne oppe i
fjeldene. En til huggestabbe benyttet hvalhvirvel paa Nestby er
efter traditionen i gammel tid bragt ned fra Mebyfjeldet. Der
berettes, at mellem 1860—70 fandt en del mænd, som var ude
for at søge efter heste, et gammelt hvalskelet langt inde paa
Dragefjeldet. Der laa en hel rygrad, tildels overgroet med mos
og smaaskog af birk. De har siden ikke kunnet finde det igjen.
Paa Storalmenningen var en hvalhvirvel, der som den paa
Nestby benyttedes til huggestabbe. Fordum skal der have været to,
de benyttededes da til stabburstrap, og et senere bortkommet ribben
brugte man til at banke ler med. Alle disse levninger skal være
fundne paa Smaamyrerne, liggende paa fjeldet straks ovenom
Storalmenningen. Sommerfelt nævner i sin Saltdalens beskrivelse et
hvalskelet fundet paa Storfjeldet ca. 3000 fod over havet. Ingen
kan bestemt paavise stedet, hvor disse hvalben har ligget. Sand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
