Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
NORDLANDS AMT.
synligt er det, at der er fundet hvalben i lavere niveauer i
terrasse-landet, men fund af hvalben i større høider kjendes ikke sikkert.
I terrasselandet har elven flyttet sit løb tid efter anden fra den
ene fjeldside til den anden. Sommerfelt skriver i 1827, at den for
en del aar var trængt saa langt mod øst, at den naaede selve
fjeldsiden, men saa begyndte den at trænge mod vest igjen og
rev ud, hvad den før havde lagt op. I)en havde saaledes skilt
flere gaarde næsten ved deres halve agerjord og truede med at
tage mere.
Elve, som gaar under jorden, er tidligere omtalt (bind I,
pag. 475). Der er her omtalt, at Russaaen gaar under jorden,
men der er mange flere elve end denne, som gaar ned i jorden
i kalkfjeld i Saltdalen.
Flere elve og bække paa vestsiden af Saltdal sfj ord en har
kortere eller længere underjordiske løb, saaledes for eksempel
Dver-setelven og Storaaen.
Dversetelven kommer fra Krokvatn, som i det nordøstre
hjørne har et underjordisk afløb. Vandmassen kommer ud igjen
paa vestsiden af Fosshaugen og danner en femgrenet fos.
Et hul er der omtrent 100 m. ret syd for Jagthytten ved
Dversetelven. Hullet er omtrent 15 m. dybt og ca. 10 m. i
diameter oventil. Fra dette hul høres dur fra elvens
underjordiske løb.
Storaaen er tilløb fra Jarbruvatn til Vikelven, og den
danner en liden bro, Jordbrua, tæt nedenfor vandet.
I flomtiden rinder vandet ogsaa over «broen». Paa sit løb
nordover gaar elven efter et kort underjordisk løb ned i jorden
i Storkjedeln, efter at have dannet en temmelig hoi fos af
samme navn. Fossen falder i to afsatser.
I flomtiden har elven fra Storkjedeln af ogsaa et
overjordisk løb, Tøraaen. ad hvilket flødningen kan tinde sted.
Antagelig kommer Storaaen frem af jorden straks vest for Sleppan og
rinder ud i Vikelven.
En bæk, der kommer fra myrerne mellem Storhaugen og
Kvervan, paa Saltdalsfjordens vestside, forsvinder i en ca. 10 m.
dyb forsænkning. Sandsynligvis er det denne bæk, der kommer
frem i dagen syd for Kvantohamran og løber ud i Jarbruvatn.
En grydeformet forsænkning er der nordvest for Øksengaard,
ved Saltdalsfjorden, 195 m. o. h., syd for fjeldet Møslakken.
Forsænkningen er ved en lav ryg delt i to. Koten 210 paa de
nye karter er trukket som rundt et vand. Bækken løber ned i
jorden omtrent 195 m. o. h., og herfra er der stigning til alle
sider, saa hvis hullet i jorden ikke var, vikle her være en liden
sjø. Bækkene forener sig vistnok under jorden og kommer frem
af jorden omtrent 500 m. syd for Dverset, tæt nede ved sjøen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
