Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SALTDALEN HERRED.
245
Vest for Breimoen ligger Storkjedlen, som nærmest maa
betragtes som en udvidelse af den trange kløft, hvori Tøraagas
øvre løb gaar. Tveraaga er bielv til Vikselven. Regnet fra
kanten, hvor høiden er 309 m. o. h., syd for fossen og til bunden har
kjedlen en dybde af ca. 150 m. Siderne er steile og
trappeformede og dannes hovedsagelig af bare fjeldvægge.
Krokvatn, paa grændsen mod Skjerstad, har tidligere havt
en 6 å 7 m. høiere vandstand, idet der i denne høide over det
nuværende vandspeil ligger en vel betegnet strandlinje. Fra
Krokvatns østligste bugt og i retning sydøstover er et
forholdsvis bredt bækkeleie, der maa have ligget tort i en række af aar.
Vandet har tidligere havt et afløb ad denne vei. Nu har
Krokvatn, som berørt, kun et underjordisk afløb.
Bækken fra Botnvatn, syd for Storbotnheia, paa Saltdalens
vestside (ikke at forveksle med Botnvatn op for Soksenviken)
kommer frem igjen øst for Lille Botnvatn. Saa er den fremme
til 150 m. fra Ingeborgvatn, 366 m. o. h., hvor den atter gaar i
jorden i samme hul, hvor bækken fra Ingeborgvatn forsvinder.
Hvor den atter kommer frem, ved man ikke.
Andre underjordiske bækkelob er bækken ved S’ætermyren, vest
for præstegaarden, der senere taber sig paa jordet ved
Skogsti-eng, bækken fra Havervatn, og bækken, som kommer frem nord
for Lillevatn (øst for Tveraamo); hvorfra denne sidste kommer,
vides ikke.
Tveraaga har underjordisk løb forbi eller under Gulduren;
ligeledes gaar den lille bæk mellem Drageheia og Kvantoheici fra
et vand, 471 m. o. h., ned i et hul i jorden, og ligesaa bækken
fra Rundhaugvøtn og fra Brennlomstjernet.
Syd for Djuphølet gaar en liden bæk i jorden. Djuphølet,
som ligger vest for Tveraaga, er i sig selv en mærkelighed. I
sneløsningen staar her et helt vand med kontur omtrent efter
330-m.s bundkurven. Naar saa tælen gaar bort, aabnes vandets
underjordiske afløb, saa det snart tømmes.
Paa østsiden af fjorden har Medeloen stykkevis underjordisk
løb, ligesom afløbet fra Vaslivatn gaar ned i et dybt hul og
kommer frem langt nede i lien igjen.
Elve, som gaar under jorden, er der omkring
Kvitberg-vatn opimod Beieren grændse, saaledes i elven i Jordbrudalen,
hvilken elv kommer fra Kvitbergvatn; ligesaa gaar
Hessiliomp-elven under jorden.
Herredets vasdrag er tidligere omtalt (bind J, pag. 432
og 435).
Her skal meddeles nogle yderligere oplysninger om herredets
vasdrag.
Dversetelven har en kilde i Krokvatn, hvor der i det nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
