Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
NORDI.ANDS AMT.
som kaldes Indhavet, som senere skal omtales. Strømsnesøen er
ved et lavt eid forbundet med fastlandet paa østsiden.
Røttangstrømmen mellem Indhavet og fjorden kan kun
befares V4 time, omtrent 2 timer efter høivand og lavvand i
fjorden. En ryg midt i den smaleste del af sundet frembringer
udenfor denne korte tid et fald paa omtrent 1 m., naar det er
paa det høieste; vandet fosser da gjennem sundet som en stor elv.
Ogsaa paa Strømsnesøens sydside strommer vandet ved
springflod over eidet. Paa eidet er adskillig færdsel, da man for
at spare omvei og for ikke at være afhængig af de faa minuter,
Røttangstrømmen er farbar, heller trækker baaden disse 20 m.
over det låve eid.
Der, hvor fjorden har faaet en vestlig retning, har den en
bredde af 3 km., hvilken bredde vokser til 5 km. omkring Husø.
Paa sydsiden gaar ind mod syd den for nævnte sidefjord,
Strømfjord, der længer inde bliver smal og faar navn først af
Neder-havet og saa af Øverhavet, hvilket sidste igjen gjennem Vatnstrømmen
forer ind til Strømfjordvatn, der kun har ringe høide over havet.
Vatnstrømmen er farbar et par timer ved flod sjø.
Ved springflod er faldet til Strømfjordvatn omtrent 1 m.
Kysten paa Sagfjordens sydvestside er steil og kaldes
Vegg-landet; paa lange strækninger er den utilgjængelig. Ellers er
kysterne låve og særlig i Indhavet ofte ganske flade.
Nordsiden af Sagfjorden har store udfjærer med mange øer,
grunde og skjær. Igjennem de store udfjærer ved Sirøen
udmunder nogle ubetydelige bække, som ved lavvand bugter sig
frem i det bløde ler. Sirøen er ikke helt en ø, idet den selv
ved høivand ved en «val» er forbundet med fastlandet.
En samling af øer og skjær paa nordsiden af Sagfjordeu er
Rusøen med talrige holmer og skjær og med 6 store og flere
mindre strømme. Her er farvandet grundt, saa man paa de
fleste steder ikke kommer frem med storbaad, og kun ved
høi-vande med almindelig robaad, hvis man er godt kjendt.
Der er seks strømme omkring Husø: Nesstrømmen,
Svarv-strømmen, Husøstrømmen, Store Lamstrøm, Lille Lamstrøm og
Siri-strømmen. Nesstrømmen kan befares med de største skibe,
Svarv-strømmen og Husøstrømmen med storbaad. De tre sidste kan
kun befares med robaade, Lamstrømmene, da de er stride og
trange, og Siristrømmen falder næsten tor ved lavvand og er
saaledes for grund til at befares med større baade.
At færdes i Kaldvaagfjorden gjennem Nesstrømmen og gjennem
Leistrømmen ind til Lilandspollen er ikke muligt uden kjendtmand.
Indhavet eller Hillingspollen kaldes det indelukkede bassin
mellem Kladvaagstrømmen og gaarden Hillingan. Dette bassin
staar i nordvest gjennem de to Kaldvaagstrømme i forbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
