Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAMMEHØ HERRED.
391
meel Kaldvaagfjorden og i syd gjennem Røttangsirømmen i
forbindelse med Sagfjorden.
Forskjellen mellem fjære og flod udenfor strømmene er
omtrent 2 m., medens den i Indhavet blot er omtrent 0.5 m., idet
strømmene er saa smale, at de ikke faar tid at slippe mere
vand ud, før strømmen vender ind igjen.
Indhavet gjør i det hele indtryk af en ferskvandsindsjø uden
fugleliv og uden den karakteristiske tangfjære, som ellers altid
findes paa sjøkysten.
Om vinteren er Indhavet islagt. Kun nogle raaker holder sig
aabne hele vinteren. Sagfjorden er isfri hele vinteren, men
Indhavet islægges gjerne sidst i november.
Islagte om vinteren er Kaldvaagfjorden indenfor Liland og
Kværnneset samt Glimmen og det inderste af Hamsundpollen.
Na-vasvaagen ved Tannoen og Jøssvaagen ved Leirvaag er i regelen
islagte om vinteren.
I Presteidfjorden ved Hamlot og Leirvaag er sydøsten ved
vintertid ofte voldsom og kan holde ved i 14 dage itræk.
Ved Titlvik og Tysnes er det sydvesten, som tager værst;
der staar hele Vestfjorden paa. Men sydvestens virkninger er
tildels endnu værre paa alle østskraaninger; thi der kommer den
som rokk. Paa adskillige steder er vaaningshusene «tjoret» til
jorden med gamle ankerkjettinger og lignende.
I Dalsvcer, vest for Hammerøskaftet, er en liden havn paa
3 favne vand, men den er vanskelig at kjende, da den ligger
klos under fjeldet, og de låve holmer her falder i høilandet. Her
er et meget stærkt faldveir, hvilket ogsaa er tilfældet med den
nordenfor værende Strømhavn.
I nærheden af Fitje er en havn i Bjørnvaag paa 4 favne
vand, men den er liden og vanskelig at komme fra. En anden
havn længer nordlig i Buvaag er liden og slet og kun tjenlig for
sydgaaende fartøier.
Ved Indlandet er desuden Engelsholmshavnen ved Tranø, som
kun bør søges af nordgaaende fartøier.
I Titlvik er et slags havn for lidet dybtgaaende fartøier,
men her er en yderst daarlig beskyttelse mod sydvesten.
Paa Tannøen er der ganske gode havne for mindre baade
i Tannøvaagen og Navasvaagen.
Syd for Trinnøen paa Lille Trinnøens østside er der udmærket
havn ogsaa for større fartøier.
Ved Leirvaag er der havn for mindre baade. Under sydøst
gaar der dog høi sjø, og ankerbunden er ikke den bedste,
undtagen aller inderst, hvor der er ler.
I Jøssvaagen er der fortrinlig havn indenfor Søndre Lilleøen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
