- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
395

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAMMEHØ HERRED.

395

Birken har størst udbredelse, men i de indre dele er der
ogsaa furuskog, saaledes ved Sagvøtn.

Ved Syvende-vatn har furuskogen, som er statsskog, i tidligere
tider været mægtig med enkelte stammer optil 1 m. i tvermaal.
Nu er dog skogen meget udhuggen. Tilvæksten er kun tarvelig.
I den øvre del af skogen er der plantet lidt.

Ved Kraahno er der ogsaa plantet lidt gran i skogen, som
dog kun synes at vokse langsomt.

Indimod rigsgrændsen er der omtrent ingen skog, oftest
nøgent fjeld og myrlænde.

Ved Sommersæl og Vasbotn er der god tilvækst i skogen.
Denne har været helt udhugget, men kommer igjen uden at være
tilsaaet.

Ved Sørkil er der furuskog.

Sagvaselvens dalføre er omtrent 2l/$ mil langt, og siderne
af de 7 efter hinanden liggende indsjøer er tildels bevokset
med skog af furu og birk. Fremdriften fra disse skoge
gjennem de syv vande er tildels besværlig; der lober en for
flød-ningen vanskelig elv, hvis farbargjørelse har kostet meget arbeide,
før man fik tømmeret frem fra de øverste skoge, der ligger 37 km.
fra sjøen. Tømmeret slæbes i smaa flaader af baade. Alt tømmer
opskjæres her paa en cirkelsag, der ligger lige ved sjøen.
Afsætningen gaar saa hurtig for sig, som man overkommer at skjære.

En planteskole ved Sagvøin har en i mange henseender heldig
beliggenhed.

Tømmerskog er der foruden mellem Rotvatn og Markvatn
omkring Storvatn, Svartvatn og Kilvatn.

Birk vokser næsten overalt paa fjordens sydside; den er frodig
omkring Sagvøtn og paa aaserne syd for Steinbakken.

Paa skraaningerne af Fora er skogen uoksaa stor og er af
den betydning, at befolkningen hele aaret beskjæftiger sig med
skogdrift og ikke reiser paa fiske til Lofoten om vinteren.

Skogdriften giver endel udbytte paa Finnøen og i Forsaadalen.
Furuskog er der paa Tannøen og Trinnøen samt tildels mellem
Hellandsaas og Sommersæl.

Fortørket, visnende furu sees i mængde i Reindalen nord for
Titlvik og flere steder.

Vest for Botelvatn er der tørskog af furu.

God birkeskog er der omkring Reindalens nedre, vestre del,
nord for Titlvik, paa Hamlothatten, Vasbotnaasen og Hellandsaasen.

Der er skog til brændsel paa omtrent alle gaarde.

Skoge er der mellem Præsteid og Kaldvaagtuva og paa
Tranø-halvøen.

Herredet leverer lidt større salgslast og smaatømmer, men
kjøber bygningstømmer, dog mest som byggede huse og endel baade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free