Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
NORDI.ANDS AMT.
Der sælges noget brændeved. Til brændsel bruges lidt
stenkul og torv.
Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 12 kr., for or
9 kr. og for furu 10 kr. Middelprisen i 1905 pr. tylvt
bygningstommer var 18 kr., dimensionerne var 6 m. 15 cm. top.
Der er meget snaumark skikket til skogkultur.
Der er sagbrug i Sagelven, ved Røtelven eller Rota og Hillingan
og Grundval.
Gaardene Sørkil, ülsvaag og Xordkil er gode skoggaarde.
Myrer. Der er store myrer i herredet, saaledes i den ytre
del mellem Opeidet, Uteidet og Kaldstad. Det er dels mosemyrer,
dels græsmyrer og torvmyrer. Endel myr er der ogsaa fra
Opeidet mod Tranø og ligeledes fra Egedal til Buvaag. Det er
tildels gode torA-mvrer med udmærket brændtorv. Det er
alminde-ligt at brænde torv i herredet. Den storste del af disse myrer
er god dyrkningsmark. Ogsaa længere inde, ved Sagvatn, er der
større myrstrækninger, ligesom over mod rigsgrændsen.
De fleste af myrerne er udenfor regntiden forholdsvis lidet
bløde, saa at de er farbare. Flere steder benyttes de som
slaatteland, f. eks. ved Kaldvik og paa Trinnøen.
Den store myr nord for Leirvaag—Storvatn og enkelte af
myrerne syd for Sommersæl er dygtig bløde. Myrerne i dalen
ovenfor Steinbakken er som regel farbare hele aaret. Myrerne ved
Djupelven og ovenfor denne langs fjeldsiden bruges som slaatteland.
Paa Sørbygden og Vestbygden er torv almindelig benyttet.
Torvmyrer er der ved mange gaarde. Særlig god torvmyr
eider ved Kaldvik. Ved Strømfjorden, Strømfjordvatn og Storvaseid
har man rigelig ved. Torvskjæring foregaar især paa Finnøen, hvor
skogen for længe siden er udhuggen. Man er i den senere tid
begyndt at anvende torv til torvstrø.
Der er ogsaa gode og store mul te myre r i herredet, og i
gode aar sælges der mindst 40—50 hl. herfra. Ligeledes sælges
der en større mængde tyttebær og eudel blaabær. Myrerne syd
for Kaldvik pleier at være gode multemyrer, og der er god
tilgang paa multer mange steder. Multer er der paa
myrstrækningerne ved Nesgaardene.
Jagt. I Hammerø herred forekommer bjørn, maar, lidt
jerv, røskat, meget ræv, hvidræv og noget hare.
Der skydes ikke lidet rype; videre forekommer aarfugl, lidt
tiur, vildgjæs og svaner. Der er endel kobbe og oter.
Schnitler skriver i 1743 fra Hillingan i Rotangen: «Af vildt
har i forrige tider været hjort og vildren, men siden bygdfinnerne
fra Sverige er hidkomne, har de aftaget, saa der ingen flere er,
ligesaa med elg og fjeldfras.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
