Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANKENES HERRED.
471
Udsæd og avl pr. maal samt f o 1 d i g h e d:
Udsæd. Avl. Foldighed.
Byg .... 45 1. 1.50 hl. 3.3
Blandkorn . . 45 » 1.50 » 3.3
Havre . . . 65 » til grønfoder.
Poteter . . . 3.80 hl. ~ 16.00 » 4
Ho .... 400.00 kg.
Udsæd og det til have anvendte areal i 1900:
Rug..........2 hl.
Byg....................276 »
Havre..........5 »
Blandkorn........7 »
Ialt kornsæd 290 hl.
Vikker......... 1 hl.
Poteter.........2 817 »
Havre til grønfoder..... 43 »
Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 33 ar. Areal af
have var 79 ar, hvoraf 37 ar anvendtes til kjøkkenhavevækster.
Der var 82 frugttræer i herredet.
Der var 7 slaa- og meiemaskiner, 1 saamaskine, 1 firhjulet
og tospændt arbeidsvogn, 11 firhjulede og enspændte og 330
tohjulede.
I Evenes dyrkes foruden poteter saa godt som udelukkende
byg, der for at give aarsikker avling maa anvises skarpere
jordarter, helst med lun beliggenhed.
Havre bliver sjelden moden, saa den dyrkes mest til
grønfoder. Bygget fryser ikke, men det bliver ikke modent i raa og
fugtige sommere.
Fra enkelte af de større gaarde kan der sælges endel poteter.
Tang bruges sjelden til gjødsel, men vel til fodersurrogat.
Gulerødder, næper og kaalrabi dyrkes af bønderne. Gartneri
med træplantninger forsøgtes anlagt i Ballangen, men gik ikke.
Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 150—200 kr., og omkostningerne ved rydningen
af samme til 40—50 kr.
Evenes har tildels store strækninger dyrkbart land; saaledes
har gaardene Ballangen, Dyrhaug og Brugsjord vidtstrakte marker
med fortrinligt dyrkningsland. «Selv i Nordland, hvor forholdene
i almindelighed stiller sig saaledes, at større dyrkbare strækninger
bliver tilsidesatte og henligger upaaagtede, vil sidestykke til
Ballangens udyrkede felter vanskelig kunne lade sig paavise.
Let forvitrelige bergarter, som lerskifer og kalkholdige fjelde, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
