Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
NORDI.ANDS AMT.
sammen meel forraadnede planter dannet en jordbund, der bærer
en sjelden frodig skog og græsvækst» (amtsagronomens
indberetning 1889).
Paa vestsiden af Tjellemarken bosætter sig flere og flere
nordmænd og begynder at rydde, men midtpartiet og det østlige parti
er især beboet af finner, og her er store strækninger uopdyrket
mark med flad, stenfri, græsbevokset skogbund.
Evenes herredsstyrelse angiver i 1893 at have dyrkbar jord,
som overgaar i udstrækning langt, antagelig flere gange, den
dyrkede og plogvendte jord, mest myr og sandjord, men ogsaa
forvitret fjeld (kalksten, skifer, glimmerskifer, rød muld) og muldjord.
Større udyrkede strækninger egnede til dyrkning er der fra
Evenes til Lavangen eller paa Lavangseidet paa grændsen mod
Tromsø amt. Staten eier en strækning i Ballangsmarken med
dyrkbart land. Det er dels bakket land, dels myr. Ved forskjellige
gaarde, saaledes i Lenvikmarken paa grændsen mod Tromsø amt,
er der ogsaa dyrkbar jord.
Langs Bogen er der uopdyrkede, til dyrkning skikkede strøg.
Noget nyland er i senere aar opryddet.
Hjemmehavnene er i det hele gode, men noget
forskjellige. De er tildels udmærkede. Fjeldbeiterne er meget gode, og
der er ogsaa fjeldslaatter, men disse udnyttes ikke nu saa meget
som før.
I Vargfjorddalen og Tjellemarken er gode hjemmehavnegange,
særlig i Tjellebotn. Udmærkede fjeldbeiter er der paa Haafjeldet.
Nogle steder, som paa nordsiden af Fuglvøtn, er fortrinlig engmark
med kraftigt græs, der ofte slaaes af folk fra Tjellemarken og
føres hjem paa vinterføre.
H usdyrhold samt fjær kræ i Evenes herred:
1900, 1890.
Heste .... ... 354 320
Storfæ . . . 1 894 1 906
Faar .... . . . 2108 3 641
Gjeter .... ... 989 882
Svin .... ... 152 179
Rensdyr . . . . 309 360
Høns .... . . . 1 191 794
Ænder — 17
Hovednæringen er fædrift; den er i senere aar efter
anlægget af Narvik og Ofotbanen kommet godt op, om end uaaret
i 1900 satte den adskillig tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
