- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
473

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ANKENES HERRED.

473

Kvæget har været blandet med ayrshire- og med
maalselvs-kjør, nu er der mest stedegne kjør. Det er gode kjør, hvis de
stelles godt.

Sauerne er delvis blandet med gode sauer fra Steigen, men
de fleste er endnu de gamle norske sauer.

De bedste heste kom tidligere fra Lavangseidet, hvor de
vistnok fra ældre tid var forædlet. Nu holder man paa at indføre
fjordhesten.

Mælkeproduktionen er i de senere aar øget noget, og der
sælges endel melk samt kjød og kreaturer.

Evenes havde i 1905 4 meierier: Liland meieri fra
1898, Taarstad meieri fra 1899, Tjellebotn meieri og
Bogen meieri; alle eies af melkeleverandørerne. I 1905
ind-veiedes 594 953 kg. melk, hvoraf er tilvirket 10 312 kg. smør og
solgt 7 413 kg. fløde og 264 6(54 kg. melk. Alene Bogen meieri
leverer den skummede melk tilbage til melkeleverandørerne.

Meierierne sysselsætter 7 kvinder, og maskinerne drives ved
Liland meieri med damp og ved de øvrige med haandkraft.

Ballangen dampmeieri og Bø haandmeieri er nedlagt før 1905.

Skog. Der vokser i herredet furu, birk, or, asp, rogn, hæg,
selje og vidje.

Lidt furuskog er der i Lenvikmarken og i Ballangsmarken;
denne furuskog er statsskog. Spredt forekommer furu langs hele
Sørlandet.

Birkeskogen har stor udbredelse, men den er stærkt hugget;
der sælges ved, antagelig 700 favne aarlig.

Birken kan enkelse steder, f. eks. omkring Taarstad, blive
noksaa tæt og høi. Især i Tjellemarken bliver birken temmelig
høi; her hugges endel til brændsel og sælges i Lødingen og
Ofoten.

Der er saaledes ikke meget skog i herredet; den bestaar
mest af birk, noget or og asp.

Fra statsskogen leveres lidt større salgslast.

Herredet maa kjøbe bygningstømmer og andre
bygningsmaterialer.

Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 11 kr. og for
or 8 kr.

Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var 24 kr.,
dimensionerne var 10—-12 alen.

Der er endel snaumark skikket til skogkultur.

Der er mange store, dyrkbare myrer, saaledes paa
Lavangseidet og i Ballangsmarken.

Der hører en stor, dyrkbar myr til Evenes præstegaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free