Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
NORDI.ANDS AMT.
navn; saa følger den frygtelig bratte og høie tind Kuglehornet, som er
skilt fra den derpaa følgende lavere Stortind, ca. 840 m., ved et
pas, hvis høide er ca. 250 m. o. h. Stortind naar med sin fod i
nordvest netop til det smaleste af halvøen mellem Ædfjord og
Tysfjord, idet her er et lavt skar, som gaar over fra Tepkilen i
Ædfjord til Skraavkjosen i Tysfjord. Saa folger igjen
længer-vest paa halvøen en hel række af toppe, hvoraf særlig en
udmærker sig ved sin spidse kegleform; disse toppe har man ikke
navne paa i Ædfjorden. Tinderækken afsluttes ytterst ude af
Vallet ind, 832 m., den synes at være noget mere afrundet end
de øvrige. Fra toppen af Valletind er der et vidt rundskue mod
Lofoten og Vesteraalen og ind mod grændsefjeldene. Her er en
trigonometrisk varde. Tinden bestiges uden vanskelighed fra
Vallegaardene.
Paa sydsiden af Valletind gaar op en dal, Bremvikdalen, og
paa sydsiden af denne, paa grændsen mod Tysfjord, ligger en
ryg, Bremnesaksla, 251 m., der fortsættes i Kolhakken, 259 m. høi;
begge fjelde har steilt affald mod Skraavkjosen.
Midt i Melkedalen, mellem Hjartvatn, Store Melkevatn og
Sjursvatn, hæver sig Hjarthaugen, ca. 600 m. I sydøst for
Hjart-haugen ligger Isfjeld, 1438 m.
Som et eksempel paa udseendet af tinderne paa halvøen
mellem Ædfjorden og Tysfjorden skal Stortind omtales. Seet f. eks.
fra Forsaa synes den at være aldeles ubestigelig fra alle kanter.
Ovenpaa synes den at være nogenlunde flad med en opstaaende
pig tilvenstre. Den kan dog bestiges fra gaarden Halvardø; den
siges ogsaa at være besteget fra gaarden Undereid paa
Tj’sfjord-siden. Fra Halvardø følger man det før nævnte skar mellem
Kuglehornet og Stortind. Lidt før man naar det høieste punkt
i dette, tager man tilhøire opigjennem en bråt ur. Efter at have
passeret denne og gaaet endnu et stykke i en bråt skraaning,
kommer man op paa en afsats, der kaldes Koøret. Herfra ser
tinden ubestigelig ud, da fjeldvæggen er altfor bråt. Men
kommer man bort til fjeldvæggen, viser det sig, at der gaar smale,
græsbegroede hylder («lemmer») opover den. Ved at følge
saadanne kan man komme op paa toppen, idet man den sidste
del af veien følger en smal eg.
Fra toppen har man den bedste udsigt over Stortind. Det
viser sig, at den bestaar af tre rygge, som omslutter en’ botn;
denne vender aabningen mod Ædfjorden. En ryg gaar ret i nord;
den stiger i høide fra syd mod nord. Den anden gaar ogsaa i
nordlig retning, og høiden tiltager mod nord. Hovedryggen gaar
fra øst mod vest og støder indtil de to foregaaende rygge paa
sydsiden; den skraaner opad mod vest. Den høieste top ligger
paa denne rygs vestende ret op for og øst for gaarden Undereid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
