Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LØDINGEN’ HERRED.
499
Ryggen er meget skarp, 0.5—2 m. bred, og skraaner voldsomt
bråt ned til begge sider. Ned mod Skraavkjosen er fjeldvæggen
tildels lodret. Det er denne eg man maa følge under den sidste
del af bestigningen. Selve toppen er som en pyramide; den er
saa spids, at det vistnok er umuligt at bygge en varde paa den.
De to andre rygge er bredere ovenpaa.
Fra toppen har man en herlig udsigt. Længst ude i vest
ligger Lofotvæggen med de ytterste øer i taagedis. Naar solen
daler, tegner Lofotens og Hinnøens pigger, tagger og horn sig
overordentlig klart mod den gyldenrøde aftenhimmel. Foran og under
har man hele Vestfjordens vældige flade. Mod syd har man i
forgrunden Tysfjordens ytre del, i baggrunden Hammerøens vilde
tinder, af hvilke Tilthornet er let kjendeligt. Mod øst
Kugle-hornets bratte vægge og styrtninger lige indpaa. Lidt længere
væk ser man et glimt af Stedfjorden med Stedtinds velkjendte
skikkelse, til alle kanter omgivet af toppe og tinder med de
forunderligste former. Langt borte, i mere nordlig retning, sees
Snegropa og den over alt ragende, sneklædte Reintind med
Frost-isen udbredt under som et hvidt lagen. I nord og nordvest
ligger Ædfjorden dybt nede og i det fjerne Ofotfjorden.
Ballangs-marken mellem de to sidstnævnte fjorde er det eneste større flade
landskab i dette imposante panorama.
Den del af Lødingen, der ligger øst for Melkedalen, er
en del af det store fjeldplateau, der i ca. 700 m s høide o. h.
strækker sig vestover fra Frostisen og Mæraftesfjeld.
Ædfjorden gaar fra nordvest mod sydøst. De første 3/V> af
den gaar omtrent i en ret linje, men fra Forsaa af danner den
en bue med den konkave side mod nordøst. Ved den del af
fjorden, der ligger mellem Forsaa og mundingen, er de nærmest
fjorden liggende fjelde låve. Paa sydvestsiden hæver sig vistnok
de før nævnte høie tinder, men foran disse ligger et lavere
forland, hvorfra toppene hæver sig op. Men fra Forsaa af bliver
fjordens nærmeste omgivelser langt viklere. Fjeldene gaar
overmaade steilt i sjøen. Paa nordsiden har man Ryg fjeld, der
tiltrods for sine bratte sider dog er grønklædt helt tiltops. Fjeldets
ryg er saa jevn, som om den var skaaren med en kniv. Inde i
fjordbotnen og delvis paa sydsiden styrter fjeldene sig med ganske
nøgne granitflaag ned i sjøen. Noget mere ensomt og forladt
end denne indre del af Ædfjorden kan vanskelig tænkes.
Fjorden har ingen større bugter; den største er Tepkilen, der
skjærer sig ind paa sydvestsiden og gaar mod sydøst mod en
tilsvarende bugt paa Tysfjordsiden, nemlig Skraavkjosen.
Ca. 10 km. indenfor mundingen af Ædfjord ligger 2 øer ved
siden af hverandre i fjorden: Storø nærmest nordøstsiden og Halvardø
nærmest sydvestsiden. I de tre sunde mellem disse øer indbyrdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
