Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VAAGAN HERRED.
5.33
tilvirkning af fiskeguano, hvilken efter 10 aars forløb nedlagdes
(se bind II, pag. 118).
Brettesnes er poststation og telegrafstation.
Blandt husansamlinger i Vaagan opføres ogsaa Laupstad med
24 beboede huse og 149 hjemmehørende indbyggere.
Vaagan herreds matrikul skyld er 146.79 mark.
Herredet har ifolge matrikulfortegnelsen 48 gaardsnummere,
hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde en
gjennem-snitsskyld af 3.06 mark.
Ifølge den officielle statistik for 1900 var herredets
gaardsnummere delt i 179 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter
opgaverne ved folketællingen i 1900 var samlet i 146 selvstændig
beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres
matrikulskyld var 1.00 mark.
Den officielle statistik har desuden efter
folketællingsopga-verne 327 ikke særskilt skyldsatte jordbrug og jordlodder,
saaledes ialt 473 selvstændige brug med en samlet matrikulskyld
af 147 mark.
Gennemsnitsværdien af skyldmarken var efter den officielle
statistiks beregninger for Vaagan thinglag: I 1893—97 1 564 kr., i
1895—99 1495 kr., i 1897—1901 1612 kr., i 1899—1903 1 133 kr.
Efter den officielle statistiks inddeling af de selvstændig
beboede brug havde i Vaagan herred i 1900 45 brug en
matrikulskyld indtil 0.20 mark, 20 brug fra 0.21 til 50 mark, 26 brug fra
0.51 til 1.00 mark, 47 brug fra 1.01 til 3.00 mark, 4 brug fra
3.01 til 5.00.mark, 3 brug fra 5.01 til 10.00 mark og 1 brug over
30 mark. Tilsammen 146 brug.
Det sidste brug med skyld over 30 mark er vistnok feilagtig.
Alle opgaver over udsæd og husdyrhold samt redskaber m. m.
er efter opgaverne ved folketællingen i 1900.
Vaagan præstegaard, Kirkevaag, af skyld 5.07 mark, har ikke
været gjenstand for reduktion efter lov af 19de juni 1882.
Hovedbrugets indmark er opgivet til 1.5 ha., udmarken til 4 ha. Der
er noget skog (birkekrat), men utilstrækkeligt til gaardens behov.
Efter opgave fra sognepræsten af 1891 havde hovedbruget
følgende besætning: 1 best, 1 okse og 8 kjør samt en
gjennemsnitlig avling af 20 å 30 tdr. poteter og 700 å 800 vog ho.
Hns-mandspladsene havde en samlet besætning af 10 kjør og en
gjennemsnitlig avling af 955 vog hø.
Kirkevaag, præstegaarden, har gammelt navn Kirkjuvågar, hvad
der viser, at stedet allerede i middelalderen har været plads for
sognekirken. Udsæd i 1’900: 1 hl. havre til grønfoder og 2 hl.
poteter. 4 ar brugt til turnips; 2.5 ar have, og 5 ar brugt til
kjokkenhavevækster. Husdyrhold: 1 hest, 9 kjør, 1 okse, 1 kalv,
1 svin og 29 høns. Der var 4 arbeidskjærrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
