Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566
NORDI.ANDS AMT.
Lyngvær kommer af plantenavnet lyng. Gaarden ligger
vestligst paa Østvaagøen indenfor en gruppe af smaaøer.
Gaards-nr. 1 har en matrikulskyld af 3.76 mark. Brugs-nr. 1, Lyngvær,
har en skyld af 3.68 mark, 4 husmandspladse med jord, 9 andre
husmandspladse og 3 bortleiede hustomter. Efter 15 personlister
var iidsæden i 1900: 3 hl. havre, 10 kg. græsfrø og 13 hl. poteter.
2 ar have brugt til kjokkenhavevækster. Husdyrhold: 1 hest,
21 kjør, 2 ungfæ, 58 faar, 4 gjeter, 1 svin og 19 høns. Der
var 4 arbeidskjærrer.
Gaards-nr. 1, Lyngvær med Tenggrens minde, havde efter
hovedlisten i 1900 ialt 19 bosteder med en hjemmehørende folkemængde
af 133 personer.
Ørsnes nedre. Efter de ældste skriftformer maa den gamle
fonn have været Aur isnes. Da gaarden ligger ved mundingen af
Ørsvaagen, ligger det nær at formode, at 1ste led indeholder et
gammelt navn paa vaagen. Sandsynlig hænger navnet ligesom
vaagens sammen med aurr, grus. Gaards-nr. 9, brugs-nr. 1, af
skyld 3.45 mark, har 10 husmandspladse med jord. Efter 11
personlister var udsæden i 1900: 21 hl. poteter. Husdyrhold:
1 hest, 17 kjør, 1 okse, 2 ungfæ, 12 faar, 2 gjeter og 36 høns.
Der var 2 arbeidskjærrer.
Storvaagen, gammelt navn Vägar, er uden tvivl den
oprindelige hovedgaard. Denne er det vel, som menes ved sagaens
udtryk ut i Vågum i modsætning til det noget indenfor liggende
Kirkevaag. Gaards-nr. 11, Storvaagen, er i folketællingens
jord-brugsschema feilagtig opført med en matrikulskyld af 30.74 mark.
Efter den trykte matrikulfortegnelse har brugs-nr. 1, Storvaagen,
en matrikulskyld af 3.10 mark, brugs-nr. 2, Altervaag, af alpt, svane,
0.05 mark og brugs-nr. 3, Mølnosen, 0.21 mark, tilsammen et brug
af skyld 3.36 mark. Udsæd i 1900: 1.5 hl. havre til grønfoder
og 1.5 hl. poteter. 1.5 ar brugt til kaalrabi og 2.5 ar til
gulerødder; 10 ar liave. Husdyrhold: 1 hest, 8 kjør, 1 okse, 1 ungfæ,
5 faar og 44 høns. Der var 1 4-hjulet 2-spændt arbeidsvogn og
1 slaa- og meiemaskiue. Efter hovedlisten havde Storvaagen i 1900
16 bosteder med en hjemmehørende folkemængde af 99 personer.
Helle, gammelt navn Hella, helle; i navne almindelig brugt
om flad berggrund. Gaards-nr. 19 er et brug af skyld 7.20 mark
med 19 husmandspladse, 1 særskilt bortforpagtet del og en del,
som bruges for sig. Efter hovedlisten havde gaarden Helle i 1900
22 bosteder med ialt en hjemmehørende folkemænde af 127 personer.
Efter 20 personlister var den samlede udsæd i 1900: 15 hl.
poteter. Husdyrhold: 4 heste, 35 kjør, 1 okse, 6 ungfæ, 3 kalve, 17
faar, 32 gjeter, 2 svin og 57 hons. Der var 4 arbeidskjærrer.
Skraaven, gammelt navn Skrofar. Det er muligt, at denne
flertalsform betegner hele øgruppen, og at der ved siden har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
