Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586
NORDI.ANDS AMT.
store enge, men der gives neppe en mand af den bosiddende
befolkning, som ikke tillige er fisker. Det er ei alene paaGimsø,
men ogsaa paa den del af herredet, som ligger paa Østvaagø, at
der er store strækninger af dyrkbar myrjord, saaledes i Sydalen,
i Olderfjorddalen mellem Storvatn og Vatnfjord.
Der er ofte under fjeldsiderne et forland, bestaaende af
myr-jord, optil et par meter mægtig.
Myrerne har som regel godt fald.
Den store, tversover Gimsoen gaaende myr er kun opdyrket
nordvestover fra Gimso kirke over Gaardene Vinje, Saupstad,
Hov og Vik.
Paa den anden side langs Sundklakstroinmen er intet
opdyrket, hvilket rimeligvis delvis kommer deraf, at Aarvaagan, som
her gaar ind fra vest, er saa grund, at den ikke giver
baad-bjergning.
Havne gan gene er af forskjellig beskaffenhed, men i det
hele tilstrækkelige. Paa den del af herredet, som ligger paa
Østvaagø, er havnegangene i det hele gode og store.
Der er fjeldslaatter paa forskjellige steder, saaledes omkring
Aratnf jorden.
Smaaøer og holmer langs hele dette strøg giver kun
sparsomt foder til det smaafæ, som føres ud her om sommeren.
Fjeldbeiterne er rige og paa de fleste steder mere end
tilstrækkelige.
Ikke alle udslaatter benyttes. Saaledes er der f. eks. i
Olderfjorddalen og flere steder anledning til at slaa hø, men
adkomsten er paa grund af myrlænde til enkelte tider yderst
vanskelig, saa hoet ikke kan bringes tilgaards uden paa vinterføre.
Slaatterne her har derfor staaet ubenyttede.
H u s d y r h o 1 d samt f j æ r k r æ i Gimsø herred :
1900. 1890.
Heste . . . . 44 42
Storfæ . . ... 639 794
Faar . . . .1306 1756
Gjeter . . . . . 166 20<>
Svin . . . . 6 25
Høns . ... 304 284
Ænder . . . . . 4
Kjørene fodres med fiskehoveder, hvilke som oftest koges.
Undertiden lader man hovederne fryse, hvorved de lettere lader
sig hugge istykker af øksen, hvorefter de, naar de er tøet op,
benyttes som foder i raa tilstand. Dette er den ældre metode;
kogt med lidt mel spises hovederne med begjærlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
