Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GIMSØ HERRED.
587
Der sælges adskilligt kjød.
Nu beiter iugen ren i Gimsø herred, og der har ikke siden
1852 været finner med ren i herredet. Baade paa den del af
herredet, som ligger paa Østvaagø, og paa selve Giinsø har der
imidlertid været beitet af ren, men de sidste af disse blev skudt
i 70-aarene.
Skog. Af træer vokser i Gimsø birk og vidje; desuden
eider lidt or, hæg, asp og rogn. Skog af nogen nævneværdig
størrelse forekommer ikke, naar undtages i Older fjor ådalen, hvor
birkeskogen baade har en ganske stor udstrækning og de enkelte træer
er ganske store. Her hugges da ogsaa saa meget brændeved, at
det ikke alene er tilstrækkeligt for gaardenes eget behov, men
der sælges tillige endel favneved.
I Sydalen, Indrefjorden og flere steder er der ogsaa endel
løvskog og løvkrat.
Paa se.lve Gimsø er der noget kratskog, saaledes i Sandsdalen.
Skogen og kratskogen bestaar af birk; ellers vokser der noget
rogn og lidt asp samt selje.
Botnelven benyttes til flødning af ved.
Naar undtages omkring Olderfjorden og Older fjorddalen er
skogen tynd og tildels forkrøblet. Den strækker sig ialfald ikke
langt opad dalsiderne.
Herredet maa kjøbe alt sit bj-gningstømmer samt bord,
raa-ved, tjære, næver, møbler, baade og træfang; der sælges lidet
brændeved. i Til brændsel bruges hovedsagelig torv. Brændeved
kjøbes ikke.
Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 13 kr.
Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var 36 kr., dimensionerne
var 10 alen og 8 " top.
Myre r. Gimsø herred har mange store og smaa myrer.
Saaledes den store myr paa Gimsø, Gimsømyren, myren ved
Jordelven og Haugevatn, myrer i Sydalen og Kroktinddalen, myren fra
Laukvik til Vatnfjorden og flere andre myrer. Flere af disse er
ofte ufarbare.
Gimsø har en overmaade rigelig tilgang paa god torv; kun
i den øverste del af torvlagene er der noget mosemyr.
Mægtigheden er optil 2 m. paa sine steder. I torvmyrerne er fundet
rødder af birk. Sand med skjæl kan danne underlaget for torven
paa Gimsø.
Paa den del af herredet, som ligger paa selve Gimsøen,
eider god torv over den store, flade strækning, som ligger mellem
Vinje, Saupstad og Vik, men paa Gimsøen har ogsaa gaardene,
baade paa vestsiden og østsiden, torv. Ogsaa de gaarde, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
