Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLAKSTAD HERRED. tf 69
Over til Kvalviken fører fra østkysten ved gaarden Marken ved
Selfjord et skar, 98 m. hoit.
Mellem Selfjord og Solbjørnvatn ligger Narvtind, 688 m. høi,
med mindre botner.
Vest for Seif jordens bund ligger Tverfjeld, 600 m.,
Brand-tuva, 708 m. hoi, og længere nord, vest for Stormarkpollen,
de sylspidse Brasraasiinder, 862 m. og 848 m. høie.
Af andre tinder her paa eggen er Kjerringa, 631 m. høi,
og sydlig for den Kitind, 763 m. høi. Kitind, nord for
Selfjord-gaardene, bestiges bedst fra Marken gaard. Nordligere ligger
Maalt ind, 653 m. høi, og Ryten, 542 m. hoi. Fuglekuk er en
langstrakt ryg nordligst paa Moskenesøen, 562 m. høi og
trigonometrisk punkt. Baade Kyten og Fuglehuk falder stupbrat mod
havet i vest.
Ryggene mellem tinderne er mange steder meget takkede og
saa skarpe, at de er yderst vanskelige at passere.
Botner er der under alle disse tinder, under Kyten,
Maal-tind, paa yttersiden af fjeldene fra Kjerringa og sydover til
Brasraastinderne.
Øst for Brandtuva er der en større botn, hvis bund optages
af Fageraavatn.
Stenskred og stensprang er ogsaa almindelige i dette strøg
af Flakstad herred. 1 1894 under et større jordskjælv gik der
voldsomme skred fra flere fjelde, blandt andet fra Meraftesfjeld
og Brasraastinderne. 1 1895 ramlede ned Risbaaden, et
fjeld-stykke, der laa over Risbaadhullet i Maaltind og havde lighed
med en hvælvet baad; det faldt nedover endel af gaarden
Kval-viks slaattemark.
Fra Stokvik i øens nordligste ende fører en dal sydover mod
Ryten, op under hvilken den ender i en botn.
Andre øer. Kunna, ved indløbet til Skjelfjord, er 2.2
km. lang fra nord til syd, indtil 0.6 km. bred, 0.93 km.2 stor
og 96 m. høi. Den har lavere fjeldknauser og er noget
myrlændt. Den er ubeboet.
Vest for Kunna i fjordaabningen af Islændingen ligger
Store og Lille Grimsholmen, Store og Lille Solø, samt endel andre
smaaøer. Nogle er beboede.
I fjordstrøget nord for Sundstrømmen mellem Flakstadøen
og Moskenesøen ligger ogsaa endel øer. Størst er Torvøen, som
er lav og ubeboet, 0.29 km.2 stor, samt Guldresøen, som ligger
nordvest for Ramberg.
Nord for det flade nes, ved Vallegaardene, er en gruppe af
øer, af hvilke Sandøen har en plads; Lamholmen er størst.
Nord for Moskenesøens nordende ligger Moholmerne med flere
4’J — Nordlands amt IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
