Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<658
NORDLANDS "AMT.
smaaøer, og 7 km. nord for nordenden Skarvholmerne, der er
ganske smaa og omgivet af boer og skjær.
Udenfor Moskenesøens vestside er der faa øer, undtagen i
den søndre del, syd for Ertenhellviken, hvor der er endel
smaaøer, skjær og boer; der er i det hele urent.
Vest for øens sydende er de største øer Nordholmen og
Sør-holmen, og syd for Lofotodden ligger Rødø.
Ved indløbet til Kirkefjorden nord for Reine er Andøen, 0.37
km.2 stor, 69 m. høi, med mange rorboder.
Øst for denne er Olenüsø, 54 m. høi, med en gaard, nogle
pladse og rorboder samt Reine fyr.
Her er ogsaa Toppøen og Havnøen, som er beboede; paa den
sidste er der mange rorboder.
Geologi. Bergarterne paa Moskeneso er dels lag, tilhørende
grundfjeldet, men fornemmelig har gabbro og augitsyenit stor
udbredelse over øen.
Ved Reine og ved Kirkefjorden med dens bifjorde optræder
augitsyeniten som raadende bergart med store feldspatkrystaller,
hvis forvitring giver fjeldet en spættet, forvitret hud.
Det er en fast sten, der kan staa i steile styrtninger, og
den danner da ogsaa i Kirkefjorden med omgivelser en række
imposante og dristige former, som gjør Kirkefjordens omgivelser
til et af Lofotens mærkeligste alpelandskaber. Talrige spidse
tinder, mærkelige botner og hængende sider udmærker dette
landskab.
Ved Kvalvik optræder med stor udbredelse bergarter, der er
dels gabbro, dels syenit, dels augitgranit. Ved Kvalvik er
nærmest havet glimmergneis. I høiderne staar en anden bergart,
snart som ved Reine augitsyenit med porfyragtig udskilte
feldspatkrystaller, snart gabbro eller labradorsten, snart en grovkornet
sten af hvid feldspat og sort hornblende, syenit, og endelig er
der stribede varieteter.
Ved Nappseidet paa Flakstadøen bliver bergarten meget
grovkornet med feldspatkrystaller op til 12 cm. lange og 6 cm.
brede, og derhos optræder her ogsaa en bergart, der er
noritpor-fyrit. Gabbro med store feldspatkrystaller staar ogsaa ved
Haarberget, hvor telegrafkablen gaar over Nappstrømmen.
Langs veien mellem Ramberg og Flakstad er der et delvis
af sand bestaaende forland og tildels morænevolde fra botnerne,
medens det faste fjeld her synes at tilhøre grundfjeldet.
I den botnformede dal, som kommer ned nær Andopen, er
der flere forekomster af magnetjernsten, udskilt i temmelig rene,
uregelmæssige stokke i augitsyenit og gabbrobergarter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
