- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
681

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HADSEL HERRED.

681

Km.2

Trenyken..........0.4

Hernykeu..........0.2

336 smaaøer ........4.7

Tilsammen 28.9

De to øgrupper Værø og Røst er skilt ved det 20 km. brede
Røsthav.

Røst øgruppe indbefatter foruden Røstøen et stort antal
større og mindre øer, holmer og skjær. Det heder, at Røst har
saa mange græsklædte øer, som der er dage i aaret. Antallet
af større og smaa øer er som nævnt 347 i hele herredet og
J8—1900 skjær og boer.

Størst er Røstøen eller Hjemlandet; dernæst kommer Vedøen,
Stor fjeldet og Stavøen samt Nykerne.

Selve Røstøen er lav, naar kun 11 m. o. h.; de andre øer er
høie med steile, ofte eiendommelige fjeldformer; selv disse høie
øer er græsklædte til toppen.

Syd vestligst længst ude i havet ligger Skomvær med sit
bekjendte fyrtaarn; øen er i øst til vest 500 m. lang og omtrent
halvt saa bred. Naar undtages to smaa bugter paa øens sydside,
er kysterne uden bugter eller viker. Øens høide ved foden af
fyrtaarnet er 16.7 m. Langs havet er det faste fjeld forrevet og
tæret af sjø og veir, hvad der er tilfældet med alle de Røstøer,
der vender ud mod det aabne hav. Paa øen er en del torv;
men det er ikke tilladt at skjære den; der gror og endel græs,
som er frodigt. Øen har tidligere, før fyret blev bygget, været
tilholdssted for en mængde maaser, der gjødslede den. Det skal
tage 12 dage at slaa øen.

Om Skomvær skriver Kittelsen: «I vakkert veir hviler der
en høitidelig søndagsstemning over øen. De vilde Nyker, en
halv mils vei borte, faar noget eventyrligt lokkende over sig.
Og paa den anden side, 15 mil borte mod synsranden, skimter
fastlandet frem i en uendelig række fjelde i vilde former med
sneflekker i glødende sollys. Men først om vinteren, naar
stormen tuder, ser vi Skomvær, som det virkelig er, da svarer det
til sit navn. Hele øen svømmer i en ring af havskum og
brændinger. Der er et bulder og et brag, en hylen og en torden,
som af tusen dæmoner, og fraaden dækker snehvid hver holme
og hvert skjær rundt om. Ja, selv det massive fyrtaarn, jern
fra øverst til nederst, skjæl ver og dirrer, medens det sender
sine seksten straaler spøgelsesagtig ud i mørket.»

Imellem Skomvær og Røst ligger en række øer, Buvær og
Hjelfruvær, begge noget mindre end Skomvær; paa Buvær er en
baadhavn; videre Nykerne: Hernyken, Trenyken og Ellefsnyken; der-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0693.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free