Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<682
NORDLANDS "AMT.
næst kommer Storfjeldet og Vedøen. Nykerne er et almindeligt
navn for fjelde eller øer, som ligger med steil styrtning ud mod
havet. Hernyken er en temmelig rund ø med en diameter af
ca. 450 m. og uden større bugter; den er 98 m. høi. Øen giver
beite for sauer, og der er fuglebjerge for lunde, men ogsaa
for alke.
Trenyken har i ost til vest en ildstrækning af ca. 800 m.,
og i nord til syd omtrent halvdelen deraf. Paa øen ligger tre
toppe, skilt fra hinanden ved dybe forsænkninger, hvilket giver
øen et høist eiendommeligt udseende. Toppene heder fra øst
mod vest: Spjuten, 124 ni., Steien, 151 m., og Breinyken, 133
m. o. h.
Ved foden af Steien er et klippestykke, som ligner en hund,
der sidder paa bagdelen. Paa oens nordøstlige side er der nær
havfladen en jættegryde; i Steien er en hule.
Trenyken er fugleberg for lunde og to arter alker. Den er
græsklædt, hvor den ikke er altfor bråt, og den har godt beite
for sauer. Ellefsnyken er kun en tredjedel saa stor som
Trenyken; den er 90 m. hoi.
Nord for Ellefsnyken, kun skilt fra denne ved et smalt
sund, ligger øen Sandø, hvor italieneren Quirini landede i 1432
med sine forliste sjøfolk. Denne ø er knapt 0.1 km.-’ stor, den
største længde i øst og vest er 400 m. og i nord og syd 200 m.
Ellefsnyken og Hernyken kaldes Amtmandsnykerne, da de laa
til Nordlands amtmandsembede, men sædvanligvis er det
Hernyken, som benævnes Amtmaiidsnyken. Det berettes, at denne
ø er givet til amtmanden af Røsts beboere af glæde over, at
han engang besøgte dem.
Nykerne tegner Kittelsen saaledes:
«Mellem Røst og Skomvær ligger de mægtige fuglebjerge
Vedøen, Storfjeldet og allerytterst ved Skomvær de saakaldte
«Nyker», som igjen danner en særskilt gruppe.
Seet fra Skomvær gjør Nykerne indtryk af en
sammenhængende bergkjæde, men er man derude, viser de sig stærkt
adskilte af havet i tre dele. Hernyken kaldes den v første del;
saa en liden baadtur over til de mellemste tre faste toppe, som
gaar under navnet Trenyken. Disse har igjen sine specielle
navne. Saa atter en tur over til den vesle Ellefsnykeuf hvor
Nykerne slutter. Men et godt stykke derfra stiger det mægtige
Storfjeld op af havet, og nærmest mod Røst Vedøen.
Paa Vedøen findes hovedsagelig maaser og krykjer. Udover
den mægtige, lodrette klippevæg vælter sig et larmende Niagara
af skinnende hvide fugle, hav, luft og berg i en vrimmel. Det
er et bedøvende spektakkel og et kav, som formelig faar en
svimmel. Inde i maaseflokken svæver ørnene med de ytterste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
