Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆ R O HERRKD.
683
vingefjær sprikende nd i luften. Blasserede flakser de
tilsyneladende kun med for at fordrive tiden.
Storfjeldet besiddes for største parten af alker og maaser.
De underligste af disse toppe er dog Nykerne; her hersker
udelukkende lundefuglen, i millionvis. Eftersom man nærmer sig dem,
aabner der sig et mer og mer storartet trylleri. Rundt om baaden
koger og syder havet af fugl, over hovedet hvinende vingeslag,
indtil man befinder sig som i en kjæmpestor bikube.
Saa ligger Nykerne der bølgende af liv, forrevne og
forvitrede i fantastisk uorden. De har noget dragende ved sig,
disse klumpede fjeldtoppe, med det gammelmandsagtige præg,
med de mange revler og sprækker, som solen bager i, og sine
styrtende urer og røser synes de saa kjendte og ærværdige.
Græsdotter i alle furer æder sig lige op paa toppene — alt,
stort og smaat, har et Methusalemspræg.
Her er en vældig fri republik, hvor kun naturens love
hersker, susende vingeslag i frisk havluft, skinnende hvide bryst
i sollyset. Man bliver greben af en betagende jubel og faar
lyst til at svinge sig op og forsvinde i denne uendelighed.»
Øen Storfjeldet er en pæreformet ø, omtrent 1 km. fra øst til
vest og 1.7 km. fra nord til syd. Det er den høieste ø inden
gruppen. Den trigonometriske varde ligger 267 m. o. h. Fjeldet
er temmelig bråt til alle sider. Øen er uden større bugter eller
indhak, men har paa sydsiden en meget eiendommelig
molo-lignende udløber, ea. 700 m. lang, næsten ret og overalt ganske
smal. Øen er græsklædt helt til toppen og har beite for ca. 200
sauer; der er fuglebjerg for lunde og alker.
Yedøen er af omtrent samme størrelse som Storfjeldet; den
er ogsaa meget høi, 209 m. ; heller ikke den har nogen
større indhak eller bugter af betydning, kun paa vestsiden er en
mindre bugt. Paa nordsiden af øen er der en noksaa betydelig
hule, som kaldes Vishelleren. I mundingen af hulen ligger en stor
ur af nedfaldne stene; hoiden her paa denne ur er 45 m. o. h.,
hvorpaa hulens bund skraaner nedover mod sydsydvest omtrent
150 skridt, 16 m. vertikalt, indtil den tilslut dreier et kort stykke
mod vest; høiden over havet i bunden er 29 m.
Røstøen eller Hjemlandet er meget lav; det høieste punkt er
kun 11 m. o. h.; det er trigonometrisk punkt. Dette er saa
meget mere paafaldende, som flere af de omliggende mindreø øer,
som Stavøen, Storfjeldet, Vedo og Nykerne, er meget høiere.
Da øen ikke naar høiere op end til 11 m. o. h., og da den er
temmelig stor, 3.6 km.2, saa folger deraf, at den i det hele er
lav og flad; oftest er landet svagt bølgende, undertiden med
mindre forhøininger af fast fjeld, undertiden sees strandvolde,
ikke sjelden større, flade strækninger. Øen er fra øst til vest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
