Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<712
NORDLANDS "AMT.
Bestigningen af Haarkallen er besværlig, men ikke vanskelig
efter den rigtige vei fra nordsiden op til toppen. Opstigningen
kan ske fra Helfjorden eller Melfjorden, helst fra den sidste.
Haarkalbaana er, saavidt vides, ikke besteget.
Fra Helfjorden gaar op Stordalen eller Storelvens dal, og
grændsen mod Bø herred gaar efter dalen. Dalbanden er
forholdsvis vid og flad med meget godt slaatteland. Slaattelandet
er ikke særlig udnyttet, da adkomsten er besværlig, først
baadfart den lange Helfjord, og saa maa slaatten bæres et temmelig
langt stykke ned til Helfjorden. Stordalen var for beboet af en
enkelt familie, men er nu øde paa grund af den besværlige
adkomst om vinteren, da Helfjorden islægges. Dalsiden op mod
Kraakhaugtind—-Rygdalstind er bevokset med god skog, og der
er udmærket beite; den anden dalside har lidet skog. I svingen
paa Storelven, lige foran sammenløbet af bækkene, ligger en
moræne og stænger for dalen som en barriere.
Mellem Melfjorden og Olderfjorden er der mange botner op
under Melfjordtind, 646 m., og den sydligere liggende Solumtind,
549 m. En af botnerne paa Olderfjordens vestside kaldes
Trolddalen. Længer nord paa fjordens vestside ligger Bokkespæren paa
grændsen mod Øksnes, og op for fjordens nordlige side,
ligeledes paa grændsen, ligger Olderfjordtind, 620 m.
Mellem Olderfjorden, Eidsfjorden og Bjorndalsfjorden ligger
det mærkelige fjeld Ræka, 607 m., hvilket fjeld seet fra en kant
har formen af et spadeblad med afbrudt skaft, hvoraf navnet
Ræka, som betyder spade, skovl.
Det er fra syd og nord. at Ræka ser ud som et spadeblad,
fra øst og vest har den formen af en meget steil kegle, der træder
frem som en eneste stor meislet sten, fri for ur og med kun
ubetydelige revner. Den er besteget sommeren 1902 af englænderen
H. S. Mundahl, der oplyser, at Rækas top er en 120 m. lang
kniveg og ingen steder mere end faa fod bred; afgrundene paa
begge sider er bratte og sammensat af fast fjeld, næsten uden
løse stene.
Mest virker Ræka seet fra dalbunden syd for toppen; her
gaar den steile fjeldside lige ned til ca. 400 m. under toppen;
den nederste halvpart heraf er saa godt som lodret og glat, som
den skulde være meislet.
Nævnte dal er mod syd begrændset af en meget steil kam,
der paa sine steder er saa smal, at der kun saavidt er plads for
en ganske smal sauesti.
Ræka er en del af den fra syd mod nord gaaende ryg, som
heder Strandfjeldet. Omkring Ræka ender flere botner, i hvilke
Ytre Rækvatn, 25 m. o. h., og Rækvatn, 23 m. o. h., paa grændsen
mod Øksnes ligger. Nord for Ytre Rækvatn ligger Strømaksla, 263 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
