- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
713

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HADSKI. HERRED.

713

Store myrlændte strækninger ligger omkring den indre del
af Eidsfjorden. Nord for Frøskeland ligger Grønlidalsheia, op til
450 m. høi, og nordøstlig for den paa grændsen Totind, 430 m.
Østligere ligger Vikaksla, 335 m., paa grændsen mod Sortland.

Paa Eidsfjordens østlige side er der i den indre del
myrlændt og kun lavere aaser, som Tuven, 120 m., og Hornet, 173 m.,
paa Sortland grændse. Længer syd gaar mod sydøst ind
Val-fjorden, og paa nordøstsiden af denne ligger V al f jord kollen, 127 m.,
og Durmaalstind. Sydvestlig for Valfjorden bliver landet høiere;
her naar Mikkeltind 590 m. o. h., og høider omkring denne er
Moldviktind, 346 m., Eavntind, Latind, 606 m., og Knutlitind, 519 m.
Østlig for Mikkeltind ligger Munkhaug aksla, 452 m. - Syd vestlig
for Mikkeltind gaar mod sydøst et par smaa bugter ind, Indre
og Ytre Strømfjord, og sydøstlig for disse ligger Middagstuva, 214 m.,
længer vest, øst for Eidsfjord kirke, gaar ind Slaatnesbogen, der
ender i en sækkedal.

Overhovedet har den del af Hadsel herred, som ligger paa
Langøen og øst for Eidsfjord, den allerstørste lighed i sin
bygning med selve Hadseløen, forsaavidt som der gaar en ryg mod
øst og vest, fra hvilken ryg siderygge løber ud i nordlig retning,
omkrandsende botner med vande. Sydsiden eller sydøstsiden er
forholdsvis jevnere, dog er ogsaa paa sydøstsiden botnerne vel
udviklet paa Langøen.

Toppe paa den øst- og vestgaaende hovedryg paa Langøen
er fra øst til vest: Holandsknurren, 651 m., og Lemtind, 447 m.,
ligger paa grændsen mod Sortland; vestligere ligger Skata, 740 m.,
Forsvastind, 639 m., Ole Hansatind, 742 m., Dalbotntind, 654 m.,
og vestligst Kvalsøfjeld, 516 m.

Holandsknurren og den før nævnte Munkhaugaksla ligger
paa samme ryg, og vestlig for denne kommer op fra Valfjord
Lahaugelvens dal, der ender botnformet under Lemtind. Saa følger
vestlig botnen omkring Troldvatn, 45 m. o. h., hvilken ender under
Forsvastind. Botnen omkring Langvatn, 60 m. o. h., ender op
under Dalbotntindens eg. Vest for Langvatn følger en ny eg,
paa-hvilken Slaatnesfjeld naar en høide af 651 m. o. h.; saa er
længer vest en ny botn med et vand, 136 m. o. li. Saa følger
en ny ryg og en ny botn omkring Kjørstadvatn i en høide af
53 m. paa østsiden af Kvalsøfjeld. Kvalsøfjeld løber mod
nordvest ud i Nova.

Vestligt paa halvøen mellem Eidsfjorden og Børøsundet ligger
fra nordvest til sydøst Vetheia, 384 m., Vikfjeld, øst for Vikbotn,
og Hallartind, 533 m.

Længer øst strækker sig langs Sortlandsundet en bergfod
med svære myrer imellem Bitterstad og Grytting. Nordvestlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0725.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free