Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HADSKI. HERRED.
739
gaarden har navn, nu har faaet et nyt navn, Grundforfjorden,
som videre er gaaet over paa den ved fjordens* bund liggende
gaard. Fjorden er meget grund. Grundfjorden heder ogsaa en
anden fjord paa Østvaagøen, som gaar ind fra Raftsundet.
Kongsteigan. Forledet betegner, at gaarden engang har været
kongens (statens) eiendom.
Teigan, gammelt navn Teigar, af tei gr, teig, afdelt, afgrændset
stykke.
Jerpvold. Iste led er enten fuglenavnet jar pi, jerpe, eller
adjektivet jarpr, brun, snarest det første.
Finsæter. Muligt, at Iste led kunde være folkenavnet fin.
Taen staar maaske i forbindelse med tad, gjødsel, eller tada,
gjødslet eng, eller tå, vei, indhegnet plads.
TJtbjør kommer af hjçrg, fremstikkende, noget høit og bråt
bjerg. Indbjør ligger et godt stykke herfra.
Hokland kan være det samme som Haukland af fuglenavnet
haukr eller elvenavn Hauka.
Leitet kommer af leiti, i stedsnavne brugt om et sted, hvor
man kan se langt, eller om en høide med vid udsigt til to
sider.
Aanstad. Den rigtige form er maaske Arnastaöir eller
Arnar-staöir, af et af mandsnavnene Arni eller f)rn.
Aangstad, mulig af mandsnavnet Arngeirr eller kvindenavnet
Arngerör; i saa fald gammel form Arngeirsstaöir eller
Arngerdar-stadir.
Husby, gammel form Hüsabyr.
Ekren, gammelt navn Ekra, en til eng gjenlagt ager, er ofte
brugt som gaardnavn.
Vasvik. Navnet maa sigte til fugtig jordbund.
Steilo. Sidste led maa være 16, lavtliggende engsletter,
hvoraf mange gaardnavne er dannede, men som ellers ikke
findes i noget nordlandsk navn. 1ste led kunde være steinn
ligesom i navnet Steiro eller det steig, som man har i Steigen og
flere navne.
Lekang, gammelt navn sandsynlig oprindelig Leikvangr.
Børøen findes ofte som ønavn, men har sandsynlig ikke
overalt samme oprindelse; det kan komme af byrda, kasse, binge,
efter en sammenligning med øens form eller Berøy, af her, bær.
1ste led kunde fremdeles undertiden være borg eller et deraf
afledet byrgi, sigtende til en høide paa øen.
Stokmarken. Navnet Stokmarken, som neppe forekommer
andensteds, maa vel snarere betyde en skog, hvori der kan
hugges tømmerstokke, end et rydningsland i skogen.
Bervik. Der falder en aa fra Bervikvatn ud i viken ; det
er derfor muligt, at navnet er sammensat med elvenavnet Bera.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
