Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØKSNES HERRED.
767
2 holmer, Store og Lille Skjæringen; dette er oprindelig Skeröing,
i bygdemaalene skjerding, grydeskjerding, et ord, som ofte bruges
som navn paa fjelde og paa skjær, formodentlig hentydende til
indskjæringer eller smaa kløfter; som navn paa en holme maaske
hankjønsord. Det synes rimeligt, at navnet paa holmerne er
gaaet ind i gaardens navn som 1ste led. Men da synes det
tvivlsomt, om dette virkelig er et navn paa -staÖir, især da
gaarden ligger paa en ø ud mod Vesterhavet. Man kunde formode,
at -stad her som ofte er indkommet ved misforstaaelse
istedetfor -stçö, landingsplads, hvorefter navnet vilde betyde :
landingspladsen indenfor Skjæringerne. Der er her et rorvær med
god baadhavn.
Vaagen, gammelt navn Vdgr, vaag. Denne gaard ligger paa
Gaukværø, hvis gamle navn har været Veörøy, samme navn som
Værø i Lofoten. Det maa være til adskillelse fra denne, at
navnet her har faaet tillægget Gauk-. Dette kan vist ikke her
forklares direkte af fuglenavnet gaukr. Men Gauken findes ogsaa
brugt som fjeldnavn; fra denne brug maa man sandsynlig ogsaa
gaa ud ved fjeldnavnet Gauktinden i Flakstad med det nedenfor
liggende Gaukvatn, skjønt det her ogsaa kunde være en
mulighed for at antage, at et elvenavn Gaukaaen ligger til grund.
Nakling. Det kan tænkes at være et formindskelsesord af
nakki (eller nakkr), nakke, brugt om et fjeld. Det høidedrag. som
gaar langs Gaukværøen, ender her mod nord i en høi, bråt
affaldende fjeldknaus.
Neset kaldes Være. Daglignavnet er ordet ver, fiskevær.
Kleppelven maa egentlig være navn paa den bæk, som gaar
forbi gaarden. 1ste led er kleppr, klump, fjeldknat.
Fjærvold er sandsynlig oprindelig Fjarbarvollr, hvori 1ste led
er genitiv af fjçrör, fjord.
Hole, gammelt navn Höll, isoleret høide, helst en rundagtig.
Efter kartet ligger der en saadan høide lige ved gaarden.
Vea, gammelt navn Viöir, flertal af viÖr, skog.
Børge, kunde være Byrgi, en afledning af det som
gaard-navn ofte brugte borg, befæstet høide eller en høide, som ved sin
form er skikket til befæstning. Byrgi kan ogsaa forstaaes i den
paa Island brugelige betydning: indelukke, indhegnet sted.
Øijorden, gammelt navn Øyöijprö, ødegaard.
Aasan er vel Åsar, flertal af dss, aas. Ellers kunde der være
grund til at formode, at det var en nyere form af Årsandr, en
sandig strand ved sjøen.
Spjelkvaag. Spjelk- maa hænge sammen med spjalk, [-træ-st}’rkke,-] {+træ-
st}’rkke,+} som bruges til at udspile noget med, holde noget
udstrakt i lige retning.
Strømme, gammelt navn Straumar, flertal af straumr, strøm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
