Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØKSNES HERRED.
779
vincl paa tvers af fjordens længderetning, kan vinden nede paa
fjorden paa en dag svinge mange gange, saa den blæser snart
ret ind og snart ret ud fjorden.
Havne og fiskevær. Paa herredets østside, ved Alsvaag,
er der en havn, som jevnlig benyttes, og som er noksaa god.
Dybde 5—8 favne, ler- og sandbund.
Paa herredets nordvestside er der en række fiskevær,
baad-havne og et par havne.
Gisløen paa vestsiden af Gavlfjorden, ca. 1 mil indenfor
Langenes, er adskilt fra Langøen ved et trangt og grundt sund,
der kun kan passeres af baade ved høivande.
Langenes var i storsildtiden et af de betydeligste vær. Nu
drives vintertorskefiske og under sommertiden seifiske og hovedsagelig
af hjemfolket et ikke uvæsentligt sommer- og høstfiske af kveite,
lange og torsk; under sommertiden afhændes fangsten til
russe-fartøier i bytte mod mel. Under vintertiden hænger fiskerne i
regelen selv sin fisk og afhænder den i tør tilstand.
Langenes havn er ikke liden, men opgrundet, saa at kun en
mindre del af bassinet, nemlig det ytre og mest ubeskyttede
parti, mellem Buholmen, Østre Kistholmen og holmen Akker gjær ået,
er tjenligt som opankringssted eller havneplads for fartøier.
Havnen er derhos aaben og ubeskyttet mod nord og nordost.
Langenes maa karakteriseres som en daarlig, grund baadhavn.
Hvis den blev udmudret, og Snaskesund og Monsleden tilkastet,
kunde det blive en god baadhavn.
Steinsundsvalen, straks i nærheden af Langenes, øst for havnen,
kan gjennemskjæres til lettelse for den betydelige baadfærdsel
gjennem Gavlfjorden til og fra fiskerierne ved Langenes og de
flere vestligere liggende fiskevær.
Husjord ligger omtrent midt imellem Stø og Langenes.
Saavel under vinter- som sommer- og høstfisket roes fiske af endel
garn- og linebaade fra Husjord. Straks vest for Stø ligger et mindre
fiskevær, Benøen. Baadhavnene paa disse steder er ikke gode.
Stø ligger et par kilometer fra Langenes. Herfra drives
torskefiske og under sommertiden seifiske; derhos vaar og
sommer som høst kveite-, lange- og torskefiske, væsentlig af
hjemme-folket. Under vinterfisket er garn det almindeligste fiskeredskab
saavel for Langenes som for Stø; kun delvis bruges line. Fisket
foregaar fra nær under land indtil 1 mil paa havet.
Stø havn er en navnlig for fartøier nogenlunde god
havneplads med god holdebund; ind- og udseilingen er ikke særlig
vanskelig. Havnen er aaben mod havet, navnlig mod nordvest, saa at
der under storm fra denne kant sætter ikke liden havsjø ind i
bugten, saa fiskebaadene har vanskeligt for at ligge.
-v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
