Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<780
NORDLANDS "AMT.
Nyksund, et af Vesteraalens største vær, har mange
ror-boder. Herfra drives vinterfiske og om sommeren seifiske,
hvorhos der om sommeren og høsten af endel baade ogsaa drives
kveite-, lange- og torskefiske. Fiskeriet drives fra nær under
land indtil 1 mil paa havet. Været har en for fisket heldig
beliggenhed, men har tidligere ligget aabent og ubeskyttet mod
havet, navnlig under vestlige og nordlige vinde.
Nyksund ligger ca. 1 mil syd for Langenes, Langøens
nordligste pynt. Været bestaar af Ny kø i nord, TJngsmalø i syd og
nærmestliggende del af Langø i øst, og som havn benyttes de
to mellemliggende sunde.
Stedet eies af staten og er meget søgt, dels fordi fiskerne
her har adgang til mod en fast aarlig grundafgift selv at opfore
rorboder, salterier og hjeldbrug, og dels fordi stedet ligger
udmærket til for al slags havfiske. Udroren er ganske kort, fra
nær under land til ud i havbakken, ca. 4 mil fra land.
Imidlertid var havnen tidligere yderst daarlig. Naar drag
og sjø rendte ind gjennem sundene, maatte baadene landsættes,
hvilket ikke altid var saa let, da ordentlige optræk manglede,
og fjæren tildels var opfyldt med store stene. Fartøierne laa bag
Ungsmaløens sydøstre ende; men pladsen var liden, og sjøen
rendte uhindret op gjennem begge sunde.
Allerede før 1868 henlededes havnedirektørens
opmærksomhed paa stedet, som udmærket skikket for anlæg af en
fiskehavn, cg der fremkom efter foretagne undersøgelser en plan for
dækning af sundet mellem Ny kø og Ungsmalø, det saakaldte
Vester stind, ved en molo over sundets vestre del, beregnet til
88000 kr. Den optoges af havnedirektøren i hans budgetforslag
for terminen 1869—72, men dengang blev der ikke bevilget til
anlægget.
I budgetterminen 1874—75 blev anlæg af molo vedtaget
efter et overslag af 120 000 kr., hvorefter bevilgning blev givet
med 40 000 kr. aarlig i terminerne 1874—75, 1875—76 og
1876—77.
Arbeidet sattes igang i 1874 og afsluttedes 1878 med en
overskridelse af kr. 1932.26, delvis foranlediget ved
tillægsar-beide, bestaaende i en uddybning af havneindløbet til 1.6 m.
(6 fod) under dagligt lavvand. Der medgik altsaa i det hele
kr. 121932.26.
Moloen var bygget som jette op til lavvand med
overbygbygning af huggen tørmur til -f- 1.5 ni. (5 fod) og derover
cementmur helt op. Profilet er 6.2 m. (20 fod) bredt i lavvand,
med docering 1:10. Kronen ligger paa 3.7 m. (12 fod) og
brystværnet, ogsaa af cementmur, paa -f- 5 m. (16 fod). Jettéfoden
er dækket af naturlige stenblokke af indtil 4 tons vægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
