Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DVERBERG HERRED.
821
Dverberg herred er naturlig delt i Andøen og den del af
Hinnøen, som hører til herredet. Desuden hører til herredet nogle
mindre øer. Andøen bestaar dels af flade myrstrækninger og dels
af fjeld; der er 2 store myrstrækninger, som gaar tversover øen,
nemlig Bjørnskindmyren og Dverbergmyren ; derved er øens land delt
i 3 dele. Sydligst ligger det høie land ved Skjoldehavn, derefter
følger Bjørnskindmyren, saa det hoie land omkring Bjørnskind,
derefter kommer den store Dverbergmyr og endelig nordligst det
høie land, som kan kaldes Andenes’s høie land efter Andenes anneks.
Selve Andøen er 54 km. lang og 515 km.2 stor og har sin
længdeudstrækning i sydsydvest og nordnordøst, med sin største
bredde, sydligt for Dverbergmyren, 15 km. fra Børa mod sydøst.
Øen aftager langsomt i bredde mod nordnordøst til Andenes og
mod sydsydvest til Gavlen. Den skilles fra Langøen ved
Gavlfjorden og fra Senjen og Grytø i Tromsø amt ved den brede
Ands-fjord, men fra Hinnøen er den skilt ved det grunde Risøsund.
Andøen har et udseende noget forskjelligt fra de andre øer
i Vesteraalen og Lofoten. Fjelde med egentlige alpeformer er
ikke almindelige, skjønt de nok forekommer. Langs strandene
er der som regel et af myrer bestaaende lavland, og fjeldene
hæver sig som regel først i nogen afstand fra stranden. Det låve
land er myrlændt, uden træer, i lierne er der af og til noget
birkekrat, og saa kommer her den eiendommelighed til, at det
låve land som berørt ved to myrer, Bjørnskindmyren og
Dverbergmyren, fortsætter tversover øen, saa at det fra havet i nogen
afstand ser ud, som om der var 3 høie øer.
Maaske er mellem en halvdel og en tredjedel af Dverberg
herred myr.
Den sydligste skraaning af Andøen kaldes Gavlen, og her er
noget krat opover de grønklædte lier.
Paa den sydlige del af øen, paa det høie land ved
Skjoldehavn, kan nævnes disse fjelde: Melakollen, Orkleva, saa følger en
dal, Orklevdalen, videre Kjeipen, Tranesstokken, Høgtinden og
Nygaards-fjeldet. Paa denne del af øen er maalt det trigonometriske punkt
Gavltind, 662 m. Paa nordøstsiden af denne strækning gaar
Tranesvaagen mod nordvest, og saa. strækker Bjørnskindmyren
sig mod vest og nordvest tversover øen, der dog her er smal,
ca. 4 km.
Nordenfor denne myr og nordenfor Tranesvaagen er der
mange fjelde paa det høie land omkring Bjørnskind, saaledes det
trigonometriske punkt Bjørnskind fjeld, 635 m., videre Resmaaltind,
Nupen og Svandalstind; nordvestlig ud mod havet ligger Børa.
Derefter følger Dverbergmyren, som tversover øen fra sydøst mod
nordvest er 8 til 9 km.
Midt paa øen er denne myr fra nord til syd omtrent 4 km.;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
