Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<822
NORDLANDS "AMT.
men saa er her langs kysten en myrstrækning paa 2H km.s længde,
om man regner fra gaarden Aa til Fiskeneset, og paa vestsiden
en strækning paa 16 km., hvis man regner fra Børa til gaarden
Stave.
Fjelde nord for Dverbergmyren er Arnipa, Nakken,
Tordals-tind, Endleten, videre nordlig Bøiken, trigonometrisk punkt, 466 m.,
og saa fortsætter fra denne en række tinder Andaksla og
Mærke-fjeldene paa øens nordligste del.
Op imod Andenes bliver vegetationen sparsommere og egnen
vildere. Fjeldene faar den spidse, forrevne form, som de fleste
nordlandsfjelde har. Hist og her er hele stranden dækket med
flyvesand, som hvirvler op.
Den del af herredet, som ligger paa Hinnøen, er
skilt fra Andøen ved det grunde Risøsund. Strækningen udgjør
den vestre del af halvøen mellem Risøsundet, Andsfjorden og
Kvæfjord. Det er et høit land, og ogsaa her er
myrstrækninger.
Grændsefjelde mod Kvæfjord herred er her Kindakselen, Bavnen
og Svinefoden. Sydvest for Kindakselen ligger fjeldet Storbjørn,
paa sydsiden af denne kommer Bleksdalen, med et vand,
Bleks-vatn, som er overmaade fiskerigt. Syd for denne dal ligger
Slet-heia, Trolduren og Buksnestind. I Forfjorden kommer der ned to
dalfører, og her er flere tinder, som Skrivertind, Totind. Mellem
Buksnesfjorden og Loviken kaldes dalen Leksdalen, og fra
Buksnes til Forfjorden Lanyvasdalen. Her er et vand, Langvatn.
Geologi. Det faste land paa Andøen er hovedsagelig
grundfjeldets bergarter og granit, videre noget gabbro, men denne
bergart har ikke paa langt nær den udbredelse, som paa øerne
forovrigt i Vesteraalen og Lofoten.
Sydligst ved Skjoldehavn staar en vakker granit af middels
korn med hvid kvarts, kjødrød feldspat og magnesiaglimmer.
Den er delvis stribet.
Den raadende bergart paa Andøen er vel nærmest en
gra-nitisk gneis, dog optræder ogsaa gneis og glimmerskifer samt
hornblendeskifer. Mellem Dverberg kirke og Myre optræder
hornblendeskifer i gode lag, derefter følger en mægtig marmor.
Nordligst ved Andenes staar der glimmerskifer og gneis, som
stryger mod nordnordøst i øens længderetning ud i havet.
Gabbro anføres at forekomme paa Andøen ved Storvatns
nordre afslutning ud imod Bleik.
Andoen er især mærkværdig ved forekomsten af lag
tilhørende juraformationen, en lagrække, der er yngre end alle
andre hos os kjendte lagrækker i fast fjeld. Denne forekomst
omkring gaarden Bamsaa fører kul, lerjernsten, ildfast ler og
forsteninger af dyr og planter; den er tidligere omtalt (bind I,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
