Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDELING OG GILENDSEH.
15
Hålogaland- eller Håleygjafylke indbefattede, som for omtalt,
det nuværende Nordlands amt og af Tromsø amt den vestlige
del indtil Malangenfjorden.
Halogaland var følgelig alt, hvad vi nu kalder Nordland, og
saameget af Tromsø amt, som da var beboet af nordmænd.
Malangr (Malangen) regnedes i den længste tid som .grændsen
mod Finmarken. Siden efter at Trums kirke var bygget i 1250
og Trumse sogn indlemmet i det af nordmænd (bumænd)
bebyggede land, synes grændsen at have være udvidet til Lyngenfjord,
og da der ogsaa blev bygget kirker paa øerne østenfor (Vargø
1307), deltes dette distrikt saaledes, at Trums sogn og len
regnedes til Kvænanger, resten til Vargø eller Vargøhus len, det
egentlige Finmarken. Hvad der laa nordenfor eller rettere
østenfor Malangen regnedes oprindelig til Finmarken, der vel
siden-efter betragtedes som en del af Norges rige, men dog som
liggende udenfor nordmændenes egentlige hjem. Der gik saaledes i
middelalderen en grændse tvert over amtet; landet sydvestlig
for denne grændse tilhørte Hålogaland, nordlig og østlig for
grændsen fulgte Finmörk.
Efter G. Storm gik grændsen over Kvalø, saaledes som
grændsen angives paa f. eks. Munchs kart over det nordlige Norge.
Det var i middelalderen grændsen mellem Trondenes og Tromsø
præstegjeld og fogderier. Kvalø’s ældre navn var Salarey (endnu
paa finsk Sallir). Dette navn Salarey nævnes baade i det
geografiske stykke i Rimbegla (14de aarh. efter ældre kilder) og i
Aslak Bolts jordebog (ca. 1440) samt i svenske skattemandtal fra
llide aarh.
Finmarken (Finmörk) kaldtes med et fællesnavn alle de ode
strækninger, hvor kun finnerne drog frem og tilbage med
sine ren.
Egentlig skulde vel benævnelsen Korvegr ophøre, hvor landet
ophørte at være beboet udelukkende, eller for den største del, af
nordmænd, og dette synes indtil langt hen i tiden at have været
hin grændse ved Malangr, der begyndte paa sjøsiden
Finmarken.
Men allerede meget tidlig tilegnede nordmændene sig
herredømmet over finnerne, der maatte betale dem skat.
Da Finmarken begyndte at betragtes som et integrerende
led af Norges rige, udstraktes ogsaa tillige Norges grændser saa
langt som Finmarken antoges at strække sig. Dette var langs
Nordishavets kyst og fremdeles langs den vestre side af det hvide
hav indtil Veleagi.
Veleagi, nu Vcelijoki, er en bielv til Umba, der falder i det
hvide hav nogle mil østenfor Kandalaks.
Baade kareler, kvæner og nordmænd drev handel med finner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
