Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(1
THOMSO AMT
og tiltog sig skatteret over dem. Ingen af dem drev selvstændig
paa jagt i Finmarken, det overlod de til finnerne selv, men de
hævdede for sig eneret til at kjøbe deres jagtudbytte. Man
kjender intet eksempel paa, at kvæner eller kareler opholdt sig for
jagtens skyld i Finmarken, kun at de kjøbte varerne af finnerne
ligesom nordmændene. Karelerne blev siden underkastede
storfyrstendømmet Novgorod, der nu traadte ind i alle de rettigheder,
karelerne havde udøvet. Da mongolerne erobrede Rusland,
flygtede, som for berort, en hel del bjarmer, et med karelerne
beslægtet tshudiskt folk, der beboede Bjarmeland eller strækningen
mellem Onego og Petshora (af russerne kaldet Savolotshie), til
Norge, og fik af Haakon Haakonssøn tilladelse til at nedsætte
sig omkring Malangerfjorden, imod at antage kristendommen.
De bjarmer, som kom til Norge, fik bosætte sig i Malangen d. e.
paa øst- eller sydsiden af fjorden; men disse nævnes kun paa et
«meste sted (i Haakon Haakonssøns saga c. 333), og dermed
forsvinder de. Det er en ubegrundet hypothese, at deres nedsæt
telse havde noget med bygningen af Trums kirke at gjøre, og at
deres nedsættelse havde noget med russernes skattekrav at gjøre.
Russerne krævede skat af finner, ikke, saavidt vides, af bjarmer.
Under Magnus Erikssons mindreaarighed sluttedes en traktat
mellem Norge og Novgorod af 1326.
Om grændseskjellet mellem Norge og Novgorod oplystes i I 32ti:
Dette er grændserne mellem Norges konges rige og russernes
konges rige, efter hvad gamle mænd har sagt og efter hvad
gamle bumænd og finner end siger den dag idag. Russerne har
ret til at tage skat langs med sjøen til Lyngstuen, men paa fjeldet
til Mceleaa, som ligger lige op for Lyngstuen og øster imod Kjølen,
men kongen af Norge tager skat øster til Trianæmi og ind efter
Gandvik til Veleagi, hvorsomhelst der er halvkareler eller
halvfinner, som har havt finsk moder. Heller ikke tages mer ved
de yderste grændser end 5 graaskind af hver bue, men efter
gammel vedtægt, li vis nogen heller vil yde efter gammel vedtægt.
Denne oplysning om grændseskjellet er et f/tingsvidne, hvor
gamle bumænd og finner» oplyser om de bestaaende forhold, ikke
nogen traktat. Thingsvidnet oplyser om forholdene i Finmarken,
siden ordnede forhold opkom mellem russer og nordmænd, nemlig
traktaten i 1252. Thingsvidnet viser, at der er tale om finnernes
skatlægning fra begge sider. Distriktet fra Lyngstuen (d. e. Tromsø
sogns ostgrændse) -til Veleagi var fellesdistrikt, hvor baade russer
^kareler i Novgorods tjeneste) og nordmænd tog skat af finner.
Til finner regnes ogsaa halvkareler eller halvfinner (d. e. som
har finsk moder). Karelerne er skattekrævere, som paa sine
skattefærder ofte fik born med finske mødre, men disse børn vedblev
at være finner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
