Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
TROMSØ AMT
Det hor erindres, at dette kart er et krokeringsarbeide, til
hvilket der ikke kan stilles saa store fordringer som til de
almindelige amtskarter. Til storreisen af amtet havde man tidligere
ikke kjendskab, saa at det heder i Krafts beskrivelse, at dets
virkelige udstrækning og arealindhold er ubekjendt, og kan ikke
med nogenlunde rimelighed angives.
I det af den geografiske opmaalings direktion under 19de
marts 1868 afgivne forslag til en fuldstændig opmaaling af Tromsø
amts fastlandsdele var disse anslaaede til 170 norske kvadratmil eller
20692 km.ä, hvilket kom sandheden temmelig nær, eftersom
arealet af fastlandet ved opmaalingen viste sig at være 20486 km.1
For kysterne havde man allerede tidligere generalkart over
den norske kyst, udgivet under bestyrelse af opmaalingens direk
tion af Vibe; det var karter fra 1844 og 1849.
Amtskartet er ogsaa gjengivet i maalestokken 1 ’looooo, og det
er dette kart, som ledsager denne beskrivelse.
Naturlig beskaffenhed.
K.vstherreder, fjordlierreder og indlaiidskerreder. Lan
det i Tromsø amt bestaar af fastland og øer. Af amtets areal
26 246,io km.2 er hele 5760 km.2 eller 21.» °/o oer.
Efter den naturlige beskaffenhed kunde amtets herreder
maaske deles i kystherreder, fjordherreder og indlandsherreder, hvor
da de første naar ud mod det aabne hav, som er fiskerigt, og
hvor fiskeri derfor er hovednæringsvei. Disse kystherreder
indtager en væsentlig del af det vilde gneis- og granitland, i amtets
nordvestlige del; de er fattige paa skog, korn dyrkes kun i et par
af de sydligste herreder. Til kystherrederne kan regnes Bjarkø.
Berg. Hillesø, Tromsøsundet, Helgø. Karlso og Skjervø herreder.
Fjordherrederne bestaar af landet omkring fjordene ; fiskeriet
spiller, indenfor disse herreders grændser, ikke den rolle, som i
kystherrederne; disse landskaber bestaar i store dele af amtet af
lagdelte bergarter, der giver gode beiter; dog ogsaa af vildt
gab-broland. Fjord herrederne har ofte adskillig frodig birkeskog, nogle
steder er der furuskog; kornavlen har i de fleste herreder nogen
betydning; der er ofte meget dyrkningsland.
Til fjordherrederne kan henføres: Kvæfjord. Trondenes, Ib
bestad, Salangen. Tranø. Dyrø, Sørreise». Len ri ken, Malangen, Balt/jord.
Lyngen, Nordreisa) og Kvænangen herreder.
Indlandsherrederne skulde da være de herreder, som ikke naar
frem til havet eller fjorden, og hvor fiskeriet inden herredets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
