Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BET.Hi(iKNHKl), INDDKLIN« OG GHÆNDSKR.
1<l
mellemliggende distrikt ved sjoen Sydvaranger, Peisen, Neiden
osv. — skatlagde de begge fredelig. Dette blev egentlig aldrig ord
net, grændsemoderne kom aldrig istand, og saaledes vedblev det
halvlovløse forhold med protester fra begge sider indtil traktaten af 1 82H.
Grændsen mellem Tromsø amt og Sverige (og senere
Finland) bestemtes ved grændsetraktaten i 1751, og er tidligere for
Tromsø amt meddelt i detaljen.
Tromsø amt eller Senjen og Tromsen distrikter hørte, som
omtalt, til Halogaland; de udgjorde senere to len, Senjen len og
Tromsø len. Efter souverainiteten indførelse udgjorde de en del
af Nordlands amt, indtil de ved forordning af 5te september
1787 blev med det saakaldte Vardøhus amt eller det egentlige
Finmarken forenet under det da oprettede Finmarkens amt.
Ved den før nævnte lov af 8de januar 1 866 blev endelig
Tromsø og Senjen fogderi udskilt fra Finmarkens amt som et
særskilt amt, Tromsø amt.
Amtet hørte i middelalderen til Nidaros bispedømme (dioeceses
Nidrosiensis), og senere til Trondhjems stift. Fra 1803 fik
Nordlands amt og Finmarkens amt særskilt biskop, svarende til det
nuværende Tromsø stift.
Karter. Over Tromsø amt er der et af den geografiske
opmaaling udgivet kart i maalestokken 1 : 200,000.
Kart over Tromsø amt, sammendraget efter de i aarene 1869,
1870 og 1872 foretagne krokeringer, udgivet af den geografiske
opmaaling 1874.
Dette kart er optaget i anledning af de svenske finners beitning
efter forslag af den ved kgl. res. af 29de mai 186S nedsatte
kommission, der fremkom med et motiveret udkast til lov om
finnerne.
Denne kommission fandt det nødvendigt, at der indhentedes
nøiagtig kundskab om disse strækningers omfang og beskaffenhed,
og foreslog som det bedste middel hertil, at lade landet befare,
opmaale, og kartlægge af mænd af faget. Karterne, der ikke
skulde omfatte mere end Tromsø amts fastlandsdele, maatte
optages i større maalestok og ved hjælp af en medfølgende
beskrivelse indeholde særskilte oplysninger med hensyn til de krav,
som renholdet stiller, saasom om vekstforholde, skoge, græslier,
mos- og myrstrækninger, golde vidder, hvorvidt fjeldene er
bedækkede med sne aaret rundt eller er snebare fra sommerens
begyndelse, samt om de gamle renveie fra grændsen nedad mod
kysten. Beskrivelsen maatte derhos indeholde angivelse af, hvor
stort antal ren der kunde skjønnes at burde beite paa de dertil
skikkede steder.
Arbeidet blev imidlertid udstrakt over hele amtet eller ogsaa
til øerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
