Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] S
TROMSØ AMT.
Paa øens sydlige side i Nordlands amt gaar ind i nordlig
retning i øen Oksfjord og Kanstadfjord og nordlig gaar ind i sydlig
retning Kvæfjord med Gullesfjord. Fra bunden af Gullesfjord
føretet lavt myrlændt eid over til bunden af Kanstadfjord. Ved
Kan-stadfjord, Gullesfjordeidet, Gullesfjord og Kvæfjord er Hinnoen
delt i en vestlig og en østlig del.
Den vestlige del, hvoraf det meste hører til Nordlands amt,
er hoit land; det er gjennemskaaret af nogle lavt liggende eid,
der i ost-vestlig retning fører fra Kvæfjord eller Gullesfjord over
til Sortlandssund. Den største hoide er i Møsadlen i Hadsel uden
for amtet — indenfor Gullesfjordens bund, 1 266 m. Omkring
Møsadlen har fjeldvæggene ofte utilgjængelige styrtninger, og i
hoiderne er en række spidse tinder. Nordover blir fjeldene
mindre vilde, men har fremdeles en ret anselig høide, op til
900 meter. Kinnfjeldet, der fortsætter i Kimiakseleti, har en høide
af omkring 878 m.
Den østlige del er ogsaa hoit land, der hæver sig op fra den
østlige side af Gullesfjordeidet (Kanstadfjordeidet) og Gullesfjord.
De høieste toppe naar antagelig op imod 950 m.
Paa Kvæfjordens østlige side — mellem denne og Kasfjord
-naar de høieste punkter 600 m. Mellem Kasfjord og Topsund,
der adskiller Hinno fra den nordenfor liggende G ry tø, afsluttes
fjeldet i forbjerget Elgen, der har en hoide af 543 m.
Langs øens ostlige eller nordøstlige side mod Tjeldsundet er
fjeldet delt ved det dybe indskaarne Krantoskar. Nordenfor dette
naar Middagsfjeldet en hoide af 635 m.
Lavtliggende dalfører med elve, bække og vande skjærer sig
i alle retninger over øen. Vandene og elvene har fisk: orret
og røie.
Den del af Hinnø, der ligger til Tromsø amt, er forøvrig
i orografisk henseende forskjellig. I det sydlige og vestlige strøg
mod grændsen af Nordlands amt, hvor fjeldene bestaar af gneis
og maaske af gabbro paa grændsen mod Hadsel, er fjeldene høie,
steile og vilde. Smaabræer findes hist og her, og al vegetation
ophorer i nogle hundrede fods høide. Landet omkring Trondenes
derimod er et frugtbart skiferland med mildere former.
I 1869 forte svenske finner en mængde ren over til
Hinnoen, hvor de da ikke havde været paa over 40 aar.
Kvæø i Kvæfjord hed i gammel tid Kviåjuey.
Grytø. Nordenfor Hinnø — skilt fra samme ved Topsund
ligger den høie Grytø, gammelt navn Sönesta-, den stiger steilt
op fra havet, mod øst dog med et lavt, temmelig bredt
underland, Bessebostadnes. Dalsdal gaar fra gaarden Dale ved Topsund
ostlig op til 220 meter, fortsætter som et aabent dalføre østover,
og munder ud ved gaarden Skjellesvik paa den nordlige side af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
