Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATI HI.Kl BESKAKFKNHKl).
3 it
Bessebostadneset. Dalsdalen deler øen i en nordlig og en sydlig
del. I den sydlige del naar Naanden (Nona) op til antagelig
omkring 1 255 m. og rager liøit op over øens andre topper og tinder,
hvoraf de hoieste er hele 300 m. lavere. Langs Topsundet
ligger de steile Toptinder; den ene har et hul eller en tunnel, der
oil imod toppen gjennemskjærer fjeldet i syd-nordlig retning.
Udenfor Gryta vær paa øens vestlige hjorne ligger en række
af smaaøer og holmer, som Burøen.
Gryto bestaar af hoie, vilde granitfjelde. Paa enkelte steder
paa nordsiden af øen er sparsom kratskog. Der er ikke
ren-beiter paa øen.
Bjarkø med smaaøerne nordenfor danner en øgruppe med låve
aaser. Bjarkøens gamle navn er Bjarkey.
Sandsø paa den nordostlige side af Gryto naar i Vætten sin
største høide omkring 188 m. Øens vestlige underland er
myrlændt.
Rolla, gammelt navn Röølld, naar i h’olla en høid eaf omkring
919 m. og nordostlig i Draugen den største høide 1023 m. Øen
falder vestlig i steile nøgne styrtninger ned mod Vaagsfjorden.
Andørja, gammelt navn Andgrja, falder med steile styrtninger
ned mod Astafjorden; den naar i alpetinden Kraakrøtind en lioide af
1307 m., Andørja skilles fra fastlandet ved Astafjorden, ved
sundet Bygden fra Kolla og fra fastlandet ved Mjøsund.
Dgrø naar sin største hoide i Bergslieia 5i>4 m. Dens gamle
navn var Dyrey.
Senjenø er næst efter Hinnø Norges største øland. Dens
gamle navn er Senja. Paa vest- og nordsiden ligger en række
fjorde, og landet er i høi grad sønderrevet med talrige
alpetinder. Af de høieste toppe naar Bartind 878 m., Breitind 1015
m., Kjeipen 943 m., Astri a 752 ni. Den sydostlige del af øen
har lavere aasdrag og lavland.
Paa oens sydlige side gaar Tranøhotn langs den østlige
skraa-ning af det høie land i nordlig eller nordnordostlig retning. Fra
Tranobotns inderste bund er der høit land nordover op imod
Lysbotn og Stønnesbotn. Herfra er høifjeld over de lange
halvoer, der afslutter oen mod nord. Landet er i høi grad
udstykket-ved fjorde, der paa vest- og nordsiden straaler temmelig
regelmæssig ud til alle kanter. Senjenø er forbundet med
Stangelandet, en opimod 300 m. hoi halvø, ved det korte og låve
Stan-i/elandseide. Stangelandet ligger ved den sydlige side af Senjenø
i strøget mellem Senjehesten og Tranøbotn.
I nord og vest bestaar øen af gneis og granit, og her stiger
den steilt op fra havet; den skraaner mere og mindre jevnt ned
mod syd og øst, livor landet bestaar af skifer, og hvor låve,
skogbevoksede aasrygge ligger langs kysten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
