- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
41

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATL’HI.IG BESKAFFENHED.

41

gaar ved sin indre afslutning under Skamtindernes nordlige
afhæng i vestlig retning ned til gaarden Rækvik ved oens vestlige
side. Herved skilles Tromtinderne fra Skamtinderne.

Tromtinderne langs oens vestlige side naar antagelig op imod
950 meter.

Skamtinderne har langs Ersfjorden steile, tilgjængelige styrt
ninger og en række vakre, alpeformede tinder. Mod øst gaar
fjeldet over i Blaamanden, der mod det indre af Kaifjorden naar
op til en høide af 1050 m.; det er Kvaløens høieste top.

Øens nordostlige del er landet fra Kalfjordeidet nordover til
Kvalsund.

Fra Kvalfjordeidet nordover til Finvil,-elven og det
høifjelds-pas, der herfra forer over til Kaifjordens sidefjord, Ly f jord, er
fjeldet sammenhængende, ensformet højfjeld med en bred,
bølgeformet ryg, der naar en høide af omkring 890 m. Fra
Finvikelven nordover aftager høiden. Fra bredt, myrlændt
lavland hæver sig mildt formede aasdrag med høider omkring
470 m.

Aasdraget østenfor Strømseidet er bygget af lagdelte, yngre
bergarter. Ellers bestaar Kvaløen af gneis, granit, glimmergneis,
hornblendegneis, stribet amfibolit og dioritisk sten.

Om Kvaløens nordlige del skriver Leojjold von Buch, at her
er fjeldene igjen næsten helt som Senjens horn, kun mindre
høie, men forøvrigt ligesaa isolerede og ligesaa spidse og skarpe
i luften.

Det er mærkeligt, siger han, fra fastlandet at se, hvorledes
disse spidser stiger op over Tromsøs krat; man tror at se
Wet-terhørner og Schreckhorn, som de med sine istinder staar op
over Haslithals gronne skraaninger.

Hillesø er en lav ø, bygget af rød, glimmerfattig granit, der
veksler med amfibolit.

Vestenfor Kvalø udenfor Ersfjord ligger de to smaa, men
temmelig høie øer, Sessø og Haaja. Sydligere ligger Tunø ved
Katfjordens munding; den er bygget af gneis-granit. Tusoens gamle
navn var pyctingsey.

Den høie Veng-tø paa nordsiden af Kvalo bestaar af
gneis-granit.

Den lille, låve Ljøsø er ved et trangt sund skilt fra Vengso;
den er bygget af gneis granit.

Tromsø naar sin største høide med 14(i m. Det er en om
sommeren grøn, kratbevokset o med milde former.

Den omtrent 30 km. lange Brino er liøiest i den sydlige del
med største høide, circa 940 m., i Reinskarstinderne.

Til Reino kom svenske finner i 1845; maaske har de været
der før.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free