Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
TROMSØ AMT
De blev fler i ti—7 aar; senere er de komne nu og da.
Bingvasø har lioit land langs Kvalsund og langs sydostsiden
mod den søndre del af Langsund, der skiller øen fra Reino.
Fjeldene naar sin største høide i øens sydostlige del og efter
Langsund, hvor der er en række over 900 m. hoie toppe,
Skulgam-tinderne sydligst og Soltinderne nordligst. Mod nord og vest falder
dette hoifjeld af mod et bredt underland omkring det anselige
Skogsfjordvatn, der kun ligger faa meter over havfladen. Paa
den nordlige side af øen gaar omtrent i nordsydlig retning
forskjellige fjorde ind. Fjeldene her naar ikke op til større høider
end ca. 450 m.
Ringvasøens fjeldmasse er ikke udstykket som de fleste storre
øer. Langs Kvalsund er vistnok et par høiere liggende aabne
dalforer eller skar, der fra Kvalsund fører over til
Skogsfjord-vatn.
Paa Ringvasøen er der 1000—1500 ren, men i sine aar har
der været op til 4000—5000. Renen passerer over Bgstrømmen
til Kvalo og derfra til Ringvasøen. For nogle aar siden er der
kommet ren over Grotsund til Ringvasø. Finnerne med
rensdyr holder til paa Ringvaso fra midten af mai til midten af
september maaned eller senere. I sekstdaarene skjød man vilde,
det vil sige forvildede, ren paa Ringvasøen.
Ribbene so skilles fra Ringvasø ved Skagøsund. Øen har flere
bugter og smaafjorde. Der er to låve eid, nemlig Løksfjordeidet
og Andameidet. Det förste fører fra gaarden Finkirken ved
Skagøsund over til bunden af den lille Loks/jord, der kommer
ind fra øens vestlige side. Eidets største høide er omkring ti.’!
m. Noget nordligere fører Andameidet med en største høide af
.omkring .’il m. fra Skagosund over til Andwnfjnrd. Øen er lier
ved delt i tre dele.
Til Ribbenesøen kom finner og ren i 1857 og blev der i
3—4 aar. I 1882 var der ren over om vinteren og blev der i et
par aar, men for tiden (1898) er der ikke ren paa Ribbenesøen.
Vestenfor Ribbenesø ligger den omkring 232 m. høie Sand.so
med bred, jevn topflade. Øen er bygget af mørkere og lysere
gneislag i stadig veksel.
Grote naar antagelig op til omkring 470 m.
Fjeldet her er bygget af haard glimmergneis i veksel med
gneis granit.
Xordkvalø er ved det låve Xordskareid, der forer fra
Sørskår ved øens nordvestlige side til Nordskar ved dens ostlige
side, delt i to dele, der begge er hoie og bjergfulde.
I den sydlige del af øen ligger en række af toppe som
Teisttinden, litle- og store Alangen samt Finmia. De høieste naar
antagelig op til omkring 630 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
