- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
44

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] S

TROMSØ AMT.

Fastlandet er, som gjentagne gange berørt, i lioi grad
søn-derskaaret, saa at der ved den orografiske oversigt kunde følges
flere inddelinger.

Karl Pettersen gjør opmærksom paa, hvorledes der tvert
igjennem amtets fastland gaar en lang forsænkning, der dannes af
Salangdalens ovre del — ved den låve Kobryg mellem Salangdal
og Bardodal, — ved Bardodal i strøget fra Kobryg indtil
Bardoel-vens sammenløb med Maalselv, — endvidere ved Maalselvdal
opefter til nedre Rostavatn — ved lavlandspartieme om det indre
af Balsfjord, ved Balsfjordeidet mellem Balsfjord og Storfjord i
Lyngen, samt endelig ved den lange Lyngen f jord.

Han deler da fastlandet efter denne forsænkning, saaledes at
den vest eller nordvest for forsænkningen liggende del benævnes
de af fjorde og sunddale gjenneniskaarne fastlandsstrøg.

Østenfor forsænkningen hæver sig høie fjeld Kjøldraget ,
medens der atter op mod rigsgrændsen ligger noget lavere fjeld
marker.

Det høie land, der ligger i det hele vestenfor rigsgrændsen,
kalder Pettersen Kjøldraget, og østenfor dette følger da de lavere
Uggende fjeldmarker østenfor Kjøldraget.

Denne inddeling kunde maaske være tjenlig til oversigt ; den
udskiller en af fjorde gjennemsat del af amtet, der da kommer
til at bestaa væsentlig af halvoer. Indenfor følger hoit land med
mange tinder, hvorefter landet dels paa norsk side dels i Sverige
gaar over i fjeldmarker. Det er, som det synes, et korrekt
billede af amtet. Mod denne inddeling kan indvendes, at disse
dale, eid og fjorde fra Salangen og helt op til Lyngenfjorden
ingenlunde udgjør en orografisk enhed, om det end kan være
bekvemt at udskille for betragtningen den del af landet, som
ligger nordvestlig for denne forsænkning.

Derhos kan det siges, at dette høie land i amtets midtre
dele ikke er skarpt adskilt fra fjeldmarkerne østenfor, og
grændsen lader sig ikke skarpt trække^ men da amtet ikke har større
skarpt adskilte orografiske enheder, saa kan heller ikke en
inddeling blive skarp og brugbar overalt.

Forøvrigt er amtets fastland ved fjorde, dale, eid og skar
sønderskaaret, saaledes at der dannes et stort antal taalelig vel
afgrændsede fjeldstrækninger.

Sydvestlig er fastlandet naturligen delt ved Grovfjord,
Gratangen. Lavangen. Salangen oi/ Salangsdalen.

Vestenfor Gravfjord er høit land; det falder i syd ned mod
Ofoten, i vest mod Tjeldsundet. I den sydlige del naar landet
i Ibbestad op til 1311 meters høide.

Landet mellem Gravfjord og Gratangen har toppe paa over
1000 meter, enkelte op til 1255.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free