- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
54

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

TROMSØ AMT.

Derfor kunde grændsen ikke nøiagtig iagttages, men man
kunde dog finde dem høiere end 1400 fod, og maaske kan de
gaa op til 1600 fod som smaa planter, der, neppe mere end en
fod høie, kryber langs jorden. Denne høide viser altsaa, at Alt
-eidfjorden virkelig har et bedre klima end hele Senjen, Tromsø
og Salten. Dette klima vilde i dalen og paa eidet kunne kalde til
live vakre furuer, hvis de blot kunde finde plads til at brede sig der.

Fjeldet Morten Gams tind naar 1796 fod; toppen er nøgent
tjeld. Udsigten fra hoiderne er mærkværdig og lærerig for
kjend-skabet til landet.

Alle fjeld, alle toppe ser ud kun som øer, dybe dale skiller
de enkelte dele af fjeldene og træder istedetfor sund mellem
øerne i havet.

Det hele eid eller dalen mellem Alteid og Langfjord er
omsluttet af boie fjelde, og gjør en stor del af fastlandet
nordenfor eidet til en slags ø.

Ud fra Langfjord gaar en dyb dal, Beinadalen, mod syd og
staar igjen i forbindelse med dale, som fra Talvik af gaar op fra
Altenfjorden, og derved blir igjen de høie fjelde imellem Tatri/:
og Langfjorden til øer.

Ligeoverfor, nordenfor Alteidsfjord, ligger høiere fjelde, som
endnu er bedækket med dyb sne; den nærmeste kuppe or maa
ske 2000 fod høi, saa kommer Jokelfjordens dybe indsænkning
og derover Jøkelfjords vide og udstrakte snemark.

Det var tydeligt at se, hvorledes bræerne skilte sig fra disse
snemarker og styrtede sig ned i den dybe og trange Jøkelfjord.

Der blir de hængende midt over do stoile, næsten lodrette
klipper, og om sommeren styrtor de store ismasser ovenfra
uop-hørlig ned i fjorden, og ofte i saadan mængde og med saadan
kraft, at den derved opstaaende bevægelse i fjorden milevidt
driver vandet flere fod opover landet, og da ikke sjelden (som
for 2 aar siden) river finnernes hytter med sig. Disse Jøkelfjelde
har, som Folgefondon og som Justedalsfjeldene, ingen særlig
ud-prægede toppe eller spidser.

Det hele fjeldparti stiger langsomt og næsten umærkelig
fra de lodrette fjeldsider, som omgiver fjorden, og snedækket
ligger saa overalt som et tæppe. Dette er de høieste fjelde i
denne egn, men de staar dog i høide meget tilbage for Lyngens
fjeldtoppe, og de overstiger vel neppe 3500 fod. Syd for
fjorden naar fjeldene heller ikke denne hoide, og derfor er paa fast
landet Jøkelfjordens bræer de nordligste bræer i verden, de paa
Gronland maaske undtagne, hvis Grønlands temperatur paa denne
bredde endnu var istand til at danne bræer ’).

*) Denne .ytring af von Bach viser, hvor ringe kjendskab man havde lil
(ironiands natur i 1807, trods Kongespeilets skildring.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free