- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
55

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

xaitrlh; HKSKAI-FKNHKD.

Det er en stor fordel for dem, som reiser søndenfra til
Altenfjord, at de kan forlade baaden ved Alteidet, gaa over
landtungen og igjen indskibe sig ved Langfjord.

Thi ikke alene sparer man en stor del af sjøveien, men
denne vei over Loppen gjennem Stjernesund er heller ikke
uden fare.

Modvinde og hoi sjø kan opholde en her i ugevis; derimod
er der paa Alteid og i de trange fjorde intet, som hindrer en i
at fortsætte reisen til den store Altenfjord. Derfor blir Alteidet
hyppig besøgt om sommeren.

Eidet mellem begge fjordene er kun en halv mil bredt, og
man kommer hurtig over.

Træerne i skogen, som gaar over eidet, er store og smukke,
og nu tæt besat med løv, men ellers var alt vildmark. Selv
veien, som man skal følge, er ikke synlig, og blir det forst paa
den sidste trediedel af eidet, hvor den virksomme amtmand
Sommerfeldt lod oparbeide en vei; men desværre blev han hindret
i helt at fuldende den.

Paa midten af eidet ligger mellem træerne en forladt gaard,
Brøskift, nøiagtig paa den største høide og dog ikke mere
end 190 fod hoit. Saa lavt er eidet. I dalen er vandskillet
maaske ikke engang halvt saa liøit. Hvis derfor lovene for havets
synkning i Sverige ogsaa var gyldig for Finmarken, saa maatte
dette eid endnu paa Olaf den helliges tid have været et sund,
og Jøkelfjeldet en o.

Det er ikke troligt, thi en saadan forandring vilde ikke have
undgaaet de norske annalister.

Paa den sidste kvartmil naar man endelig grændsen mellem
Nordland og Finmarken, der hvor vandet allerede løber ned mod
Langfjord, og ikke længe efter kommer vi ned til fjorden.

Fjeldmarkerne østenfor Kjøldraget strækker sig fra Leines-jarrre
(Leinavatn) og den østlige del af Allerafn nordover efter strøgene
langs rigsgrændsen. Her gaar de over i de svenske og finske
lapmarker og længere nord over i fjeldmarkerne i norsk
Finmarken.

Den anselige indsjø Torneträsk paa svensk side — som
ligger i en høide over havfladen af 345 m. og som med sin
vestlige del kommer ind i Kjøldraget — ligger under denne
afdeling.

Fra Torneträskens vestlige hjørne fortsætter fjeldmarkerne
videre vestover paa svensk side, indtil de her som en bred botn
lukkes straks vestenfor fjeldvandet Bajeb Kjuora-jarrre ved
høi-fjeldspartier, der fører over til Ofoten.

Fra Torneträskens østlige del gaar fjeldmarkerne under
langsom stigning ind over rigsgrændsen, paa norsk side frem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free