Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
TROMSØ AMT.
I Strupenskaret, paa, overgangen fra Jægervatn til Strupen,
stødte i 1898 de før nævnte bestigere af tinder i Lyngen paa et
omtrent 3 kilometer langt, paa kartet ikke aflagt vand, som
holdes opdæmniet af bræen.
Denne sjø betegnedes som mærkeligere end den bekjendte
Mærjelen sjø i Schweiz, idet en bræ gik ud i samme, og isbjerge
svømmede omkring.
Da man nogle dage senere vandrede op i Strupenskaret, var
indsjøen forsvundet; isbjergene laa paa det tørre land, og af
sjøen var der kun en pyt tilbage, idet vandet havde fundet vei
igjennem bræen, som dæmmede for det.
Bræer er der i latin derne, Isdalstinderne, Alappen, Guolaseærro,
Xjunes, Rokkoniborré, flere af Sørdals- og Salangsfjeldene, paa flere
af halvøerne og paa fjeldene ost for Lyngen- og Storfjord, men
fornemmelig mellem disse og Ulfsfjord.
Store bræer, hvis areal er angivet nogenlunde efter
amts-kartet, er disse:
Bræerne omkring Skarvknausen, Jcekkevarre og
Ruk.vi.vraf/-gegaissa 34.3 km. . Bræer omkring Jregervatn og Lyngdals/ind 2i>. I
km.1’. Bræerne i lsd als fjeldene i Maalselven 23.9 km,2, paa
htokkil-gaisak i Skjervo 20.1 km.2, paa Pipertind i Karlsø 14.4 km.2.
Samlet areal af sne og is i amtet er 287.7 km.2
Geologi.
Geol Ogl. Fuld klarhed over fjeldbygningen i Tromsø amt
hersker der endnu ikke, forsaavidt som aldersfølgen mellem de
lagdelte bergarter ikke er bestemt, hvilket dels har sin grund i
mangelen paa fossiler og dels i de forandringer, som lagene
har undergaaet derved, at de er bragt ud af stilling og delvis
er omdannede.
Ude mod kysten gaar der fra sydvest mod nordost over de
ydre større øer et bredt bælte af gneis med granit, som danner
hoit, vildt, forrevet og goldt land. Dette gneisland med granit
indbefatter paa Hinnø Kræ/jordens omgivelser, videre Gryta, hele
den større nordvestre og midtre del af Senjen, Kvaløen undtagen
den sydostre del, den største del af Rimgvasø, hele Ribbenesa,
Grotø, Kvali) (nordre), Helga samt den største del af Vanno.
Den allerstørste del af gneis- og granitland ligger tilvenstre,
naar man reiser langs leden mod nordost, dog saaledes, at det
meste af landet nærmest paa begge sider af leden, saaledes paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
