Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XA’iriil.ICi HESKAl’FKNHK1).
og botner; derefter kommer Maalselven herred med 45.1 km.2,
Bardo med 34.7 km.2, Skjervø med 33.3 km.2, Kvænangen med
20.0 km.2, Karlsø med 16.8 km.2, Ibbestad med 11.1 km.2;
derhos er der bræer i Tromsøsundet, Berg, Balsfjord, Hillesø, Tranø
og Salangen herreder.
Jøkelbræen i Jøkelfjorden i Kvænangen nær grændsen mod
Finmarken er den eneste bræ i Norge, som gaar ud i havet og
giver kalvis i nogen mængde. Vistnok er der et par bræer i
Tromsø amt og Nordlands amt, der næsten naar til eller netop til
havet, men større mængder kalvis udsender de neppe.
Jøkel-bræen ligger omtrent paa 70 7’ nordlig bredde i Jøkelfjorden,
idet den udfylder den inderste botn i denne fjord. Selv midt
paa sommeren sender den isstykker ud gjennem fjorden. Denne
bræ er en faldjøkel, idet den er delt i et ovre og et nedre parti.
Ifra det øvre parti falder ismasserne paa det nedre, og dette
danner da igjen en bræ, hvorfra de isstykker kommer, som
svømmer ud gjennem fjorden. Disse isstykker, der i regelen
ikke naar en større høide over vandet end en baad, dannes ikke
paa samme maade som isbjergene. Isstvkkerne fra Jøkelbræen
falder ligetil fra den lodrette kant, hvormed bræen ender, ud i
havet. Dette fald synes at gaa for sig paa den maade, at de
øvre partier af den steile kant bevæger sig med større hastighed
end de nedre partier, saaledes at den steile kant kommer til at
helde forover, og den øvre del af væggen falder da direkte ned i
fjorden. Isstvkkerne driver undertiden helt ud til øen Spilderen,
der ligger omtrent 21/a geografisk mil borte, ja undertiden naar
de til Rødø, 4 geografiske mil i Kvænangfjorden, men om
sommeren kommer de i regelen ikke ud af selve Jøkelfjorden. Foran
bræen, dog ikke umiddelbart foran, har der dannet sig en
moræne, der som en halvø stikker op af fjorden. Paa. et af de i
fjorden svømmende isstykker er iagttaget et stykke gabbro,
saaledes at en transport af stene ved svømmende is fra bræer endnu
tinder sted i de norske fjorde, endskjønt de smaa kvantiteter,
hvorom her kan blive tale, er uden betydning sammenlignet med
de transporter af sten, som er foregaaet paa denne maade i
svunden tid. Det blev berettet, at denne bræ om vinteren slog
sprækker i isen, derved at isstykkerne faldt ned fra den. Idet
disse isstykker falder direkte i havet, hænder det, at de i faldet
slaar ihjel de havdyr, som befinder sig ved bræens fod; man har
saaledes eksempler paa, at torsk og sild og sei, som i stimer har søgt
under bræen, er blevet slaaet ihjel af de nedfaldende isstykker.
Imellem Lyngens høie fjelde ligger bræer, der kommer ned
mod havet, og en af bræerne, Strupenbrwen, der nordenfor
Lyngseidet søger ned i en botnformet dal, naar saa langt ned, at den
kun ligger 10 meter over havet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
