Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GKOI.OGI.
«3
Der er adskillig forskjel paa de to inddelinger og mellem
Dahlls og Pettersens karter. (Geologisk kart over det nordlige
Norge og geologisk kart over Tromsø amt).
Grundfjeldet og graniten ved kysten betegner Pettersen med
en enkelt farve. Grændserne for de lagdelte bergarter stemmer
omtrent, naar undtages, at hele den nordostlige del af Senjen af
Pettersen er henført til grundfjeld.
Gabbroen er afgrændset paa samme maade. De yngre
lagrækker opfattes derimod forskjellig. Gaissasystemet anerkjender
Pettersen ikke inden Tromsø amt. Raipassystemet, saasom det
findes aflagt ved Altevatn (nær grændsen), er Pettersens
Divi-dals-system der. Resten af amtet deler Pettersen mellem Tromsø
glimmerskifergrupper og Balsfjordgruppen. Til førstnævnte gruppe
henregnes en bred strimmel land, der strækker sig fra
Ulfsfjor-den i nordøst mod sydvest til øerne og fjordene paa sydøstsiden
af Vaagsfjord. Mesteparten af landstykket mellem Lyngenfjord og
Kvænangfjord er ogsaa betegnet som opbygget af denne gruppe.
I det indre af landet, i syd for Malangen- og Balsfjord, er
gjennemgaaende dalene og de lavere fjeldstrøg aflagte som tilhørende
Balsf jordgruppen, medens de høiere egne tilhører Tromsogruppen.
De dele af (jrundfjeldet, som findes ved grændsen mod Sverige,
bestaar paa norsk side af granit uden gneis, og Pettersen
benævner dette strøg indlandsgraniten . I kystrandens grundfjeld
fremhersker gneis, gneisgranit og granitiske bergarter;
underordnet forekommer deri glimmerskifer og hornblendeskifer.
Dicidalsyruppeii. Indlandsgraniten danner forholdsvis
lavtliggende fjeldmarker; Torneträsk, der ligger over paa svensk side
nær grændsen, er 345 m. o. h. Fra disse fjeldmarker hæver sig
mod nordvest steile fjeldsider. Fjeldene ved Torneträsk,
Altevatn og omgivelser er i sin nedre del byggede af
Dividalsgrup-pen i temmelig fladt liggende lag, der eftersom man skrider længere
iiort fra grændsen, faar en stærkere heldning og skjules af
Bals-fjordgruppens lag.
Dividalsgruppens mægtighed er omkring 200 m.
Bergarterne er, saaledes som de i regelen følger efter hverandre,
nedenfra regnet: a) konglomerat, b) sandsten, c) grønne og rode
lerskifere i veksel med lyse og morke kvartsiter, mægtighed
op-imod 80 ä 90 m., d) smudsig graa brunlig spettet kvartsskifer,
mægtighed 90 m.
Konglomeratet er sammensat af brudstykkemateriale fra den
granitiske undergrund; det optræder ikke sammenhængende i
storre strøg, men lokalt og undertiden ogsaa i høiere lagrække.
Dividalsgruppens mest betegnende led er den mere eller mindre
skifrige lerskifer, som altid er mat paa skifrighedsflader; den rode
afændring er et omdannelsesprodukt af den grønne, frembragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
