Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TIiOMSØ AMT.
ved oksydation af jerngehalten. Kvartsiten er oftest temmelig
glimmerfattig; undertiden er den farvet graalig-sort af et bitu
minøst stof. Foruden underordnet i lerskiferen optræder kvartsiten
ogsaa som en egen afdeling, der ovenfor blev betegnet som d.
Efter et fund af trilobiten oleneilus Kjerulfi, Linrs. med flere
fossiler (gjort af Mort zell) ved Stor-Uman, og af en i svensk lapmarken
temmelig vidt udbredt hyolithes fra samme zone som olenellus
(fundet af Svenonius), tør man slutte, at Dividals-gruppen tilhorer
ældre primordial. Pettersen har fundet et tvivlsomt aftryk
af en obolus paa Tidnopaktes afheld mod den nordlige side af
Torneträsk.
Balsfjordgrup2>en. Den over Dividalsgruppen hvilende Bals
fjordgruppe bestaar af bergarter, der er finkornede og
halvkrystallinske. Bergarterne er lerglimmerskifer, en del mørk bituminøs
skifer med sort streg, kvartsiter, finstribede haardskifere ; tildels
forekommer ogsaa indleininger af dolomit. Disse sidste savnes
ganske i Dividalsgruppen, hvis mest karakteristiske led er de
matte grønne og rode, tildels lidet skifrige lerskifere. Balsfjord
gruppen er meget mægtigere end Dividalsgruppen og tiltager i
tykkelse mod vest, medens Dividalsgruppen aftager til denne
kant. Nogle mægtighedsbestemmelser i det indre af amtet giver
5—600 m. for Balsfjordgruppen.
Ved Balsfjorden træder den finstribede haardskifer og do
lomiten tilbage. «Langs efter Balsfjorden bygges,» siger Petter
sen, afdelingen hyppigt af milde grønne, renere kloritiske skifere
med tilknytning af lag og lagrækker af mørk, temmelig finkornet
kalksten, der lier ofte kan optræde i ganske anselig mægtighed.
Hertil kommer endvidere indleininger og mægtigere lagrækker af
sandstenartede kvartsiter og paa sine steder ogsaa rene sandstene.
Trods denne i enkelte retninger noget afvigende petrografiske
habitus, lader det sig dog med bestemthed paavise, at
skiferafdelingen om Balsfjorden ligger ind under den halvkrystallinske
afdeling efter de indenfor liggende fastlandsstrøg.
Tromsø glimmer ski f er gruppe. Mægtigheden af denne
lagrække anslaar Pettersen i nogle egne til 1250—1400 m.
Bergarterne er tydelig krystallinske. Man har her mere eller mindre
kvartsrig glimmerskifer, endvidere en hornblendeskifer med
indleininger af krystallinsk kalksten.
De i Tromso amt optrædende gabbrofelter er:
l.yugens gabbro (saussuritgabbro) danner mægtige fjelde paa
Lyngshalvøen, fra Balsfjordens bund, Kordkjos, ud til Lyngstuen.
Efter halvøens hele længde ligger lioie og spidse tinder, de høieste
op til lidt over 1900 ni.
Gabbrofeltet har en længde af ca. 95 km. med en
gjennemsnitlig bredde af 10 til 15 km.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>