Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI. i »
Kaagen s gabbro. Kaagen i Skjervø har en længde af 12 km.
fra sydøst mod nordvest med en bredde af omkring 8 km. Efter
længden gaar et 5 km. bredt gabbrobælte, olivingabbro, efter øens
midte med boie og vilde tinder. Langs begge sider af oen er
skifere.
Kvæn angf indernes gabbrofelt er omtrent 12 km. langt; langs
Kvænangfjordens sydvestre side er ogsaa her boie fjeld.
Paa halvøen paa grændsen mellem Tromsø amt og
Finmarken optræder et anseligt gabbrofelt mellem Alteid,
Bergs-fjord og Øksfjord.
Bergarten er dels gabbro, olivinførende og olivinfri; den blir
undertiden rig paa hornblende, og hornblende og diallag kan
sammensætte stenene.
Gabbrobergarter optræder ogsaa i Skulgams- og Soltindernes
styrtninger paa Ringvasø, ved Vantinderne paa Vannø og des
foruden paa andre steder i Kariso.
Diorit forekommer ved Vanvaag.
Oli vinstene optræder i mindre felter: Nær Tromsø
forekommer olivinsten paa høifjeldet straks nordenfor Tromsdalstind, ved
Skutvikvatn paa halvøen mellem Balsfjord og Malangen.
Serpentin forekommer i Snarberg ved gaarden Havnnes mod
bxinden af Balsfjord, — inden Langdalen, et dalføre, der gaar
fra Sørfjord til Storfjord i Lyngen — ved Lyngskjosen med
enstatit — over Kvalvik ved Lyngenfjord, — ved Lyngstuen og
flere steder.
Eldogit forekommer paa Tromsøen; den bestaar af granat, to
hornblendemineralier, omphacit, plagioklas samt magnesiaglimmer,
derhos zirkon og magnetkis. Eklogit optræder uregelmæssig med
kalksten. Typisk eklogit findes navnlig paa enkelte punkter ved
Tromsøens sydvestlige side, ved det saakaldte Lånes, • mellem
glimmerskiferen.
Eklogiten ved Laiieset er temmelig finkornet, af en
bleg-grøii farve, væsentlig dannet af plagioklas, omphacit og
sma-ragdit, rigt spættet med smaa røde granater. Den grønne
grund-masse er porfyragtig indvokset med sort hornblende. Til sine
tider kan granaten træde stærkere frem, — undertiden endog
saaledes at den kan danne den forherskende bestanddel, og
granaterne vokser samtidig i størrelse.
Eklogit bygger toppen af den mægtige Tromsdalstind.
Stenen ligger her i glimmerskifer, der med de til samme knyttede
kalkstenslag rundt bergets .’? sider regelmæssigt falder ind under
eklogiten.
Ved Sagvatn forekommer en bergart, Sag vandit, der har
faaet navn af vandet; bergarten bestaar af graalig til graalig
grøn broncit som forherskende bestanddel samt magnesit med
5 — Tromsø amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
