- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
67

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

CKOI.OGI.

(17

morænen til en ssjo. Denne art af indsjøer eller damme maa
adskilles fra de egentlige indsjøer eller klippebassiner, der ligger
i det faste fjeld, og som fremdeles vilde eksistere, om morænen
fjernedes.

I den østre botn ligger den største bræ; foran denne ligger
efter hinanden 3 moræner, den inderste fremdeles under dannelse.
Foran disse 3 moræner ligger igjen en indsjø, fremdeles i botnen.
Tidligere har isbræen strakt sig over denne indsjø ned til dens
nedre ende. Nu har bræen trukket sig tilbage, efterladende sit
gamle leie i form af en indsjø.

Medens bræerne i Tromsø amt under gunstige
omstændigheder gaar næsten helt ned til havet, gives der paa den anden
side botner i høider paa 7- til 800 meter, som nu er fri for
bræer. Eksempel herpaa er den umaadelige botn, som begrændses
af Goalsevarre 1278 meter (4073 fod) høi, Rømestinderne og
J<r-tinden. I bunden af denne botn ligger der flere smaavande, der
dog maaske ikke er andet end damme. Høiden af det inderste
vand er 772 meter, saaledes at den fjeldvæg, der omgiver botnen,
har en høide af 506 meter, naar den regnes op til toppen af
Goalsevarre. Som saa ofte er tilfælde med ryggene omkring
botner, danner Goalsevarre en eg, der ofte kun er et skridt eller
to bred. Denne hesteskoformede botn i Goalsevarre kan paa
grund af sin størrelse benævnes en dal, og giver saaledes
eksempel paa dannelser, der staar paa overgangen fra botner til dale.

Botnerne gaar over til sækkedale, naar botnens længde bliver
meget større end bredden. Som et eksempel herpaa ogsaa fra
det nordlige Norge kan Tromsdalen nævnes. Fra Tromsøsundet
strækker denne sig opunder Tromsdalitind. I en hoide af 295
meter over havet ligger inderst i dalen en indsjø, der omgives
af de bratte fjeldvægge, der afslutter dalen. Hvor deslige smaa
indsjøer afslutter sækkedale, ligger der foran vandet ofte en
moræne, saaledes at det synes, som om isbræerne her i dalens
inderste kroge har fundet et tilholdssted, efterat de ikke længer
kunde eksistere i dalens nedre partier.

Undertiden optager de i botnerne liggende indsjøer ei alene
rummet i den inderste del af botnen; men de udfylder hele
bunden i botnen, saaledes at dennes 3 sider kun danner
fortsættelsen af indsjoens sider. Et typisk eksempel kan hentes fra
Kvaløen i Tromsvikvatn.

Dette ligger paa den nordvestre del af Kvaloen i en høide
af 34 meter over havet, og kun omtrent 1 kilometer fra samme.
En lav moræne foran samme naar en største hoide af 9 meter
over indsjøen eller 43 meter over havet. Vandet udfylder ganske
botnen eller sækkedalen, hvis sider hæver sig op fra vandet med
høider, der kan anslaaes til et par tusinde fod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free