Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THO.MSO AMT.
I brædækte landskaber kan overgangen fra botner til
sække-dale og til indsjøer iagttages. Der er ikke saa hyppig anledning til
at se, at botner gaar over til fjorde. Thi denne overgang kan
kun iagttages der, hvor snelinjen ligger saa lavt, eller hvor
bræerne i en geologisk nær fortid har ligget saa lavt, at botnerne
kommer ned i havets niveau, og fyldes med havvand.
Her i amtet, hvor snegrændsen ligger saa lavt, at en bræ,
den før omtalte Jøkelbræ, gaar tid i fjorden, ligger ogsaa botnerne
lavt, og nogle af dem endog saa lavt, at havet gaar ind i
dem, saa at de bliver fjorde uden at miste sin karakteristiske
form. Der er botner, som ligetil er fjorde, og som benævnes fjorde.
Eksempler kan hentes fra den nordvestre del af Senjenøen:
landet her har en yderst eiendommelig konfiguration; flere fjorde,
Balsfjord, Oifjord, Mefjord, Ersfjord, Steinfjord og Bergsfjord gaar
i det hele i en nordvestlig retning ud fra landet. De imellem
disse fjorde liggende halvøer er opfyldt af bjergrygge, der lige
som fjordene strækker sig i nordvestlig retning. Disse rygge har
den ejendommelighed, at de paa den nordøstre side har rækker
af botner, der mangler paa den sydvestre side, saaledes at denne
side af fjeldryggene som oftest gaar bråt ud i havet. Paa den
nordøstre side derimod skraaner botnerne i bunden ud imod havet
og efterlader ofte forholdsvis flade strande, saaledes at i flere
fjorde er det kun de nordøstre, af botner opfyldte sider af
fjeldryggene, der kan beboes. I regelen ligger her den ene botn ved
siden af den anden, og en af dem ved gaarden Hopen i Mefjorden
danner en overgang mellem en botn til en indsjø eller, om man
vil, til en fjord. I denne botn eller sækkedal ved Hopen, der
optræder symmetrisk i flugt med de andre botner langs
Mefjorden, ligger der nemlig en indsjø i saa ringe høide over havet,
at dette i regelen gaar ind i indsjøen. Indsjøen er, som tilfældet
pleier at være med vandansamlinger i botner, spærret af en
moræne, hvis høieste del naar omkring 7 meter op over havet.
Flere af fjordene paa Senjen, som Steinfjord, Ersfjord, er i
denne forbindelse ikke mindre mærkelige end de langs deres sider
optrædende botner. Medens næsten alle fjorde i det sydlige
Norge paa faa undtagelser nær fortsætter op i landet som dale,
saa viser flere af Senjens fjorde den eiendommelighed, at de
ligesom sækkedalene standser med engang med en cylinderformet
væg, uden at fortsætte med en dal. Eksempler er Steinfjord,
Ersfjord og flere fjorde paa Senjen, Grat f jord paa Kvalø. De
først omtalte fjorde, der endnu har botnernes runde form, kunde
benævnes hotnfjorde. De sidst omtalte fjorde, der altsaa ender
ligesom botnerne, men hvis længde er meget større end deres
bredde-staar i samme forhold til botnfjordene som sækkedalene til botnerne,
De kunde derfor benævnes sækkefjorde. At deslige sækkefjorde op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
