- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
71

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

i »

Fra Tagvatn er en blokkestrøm af granit at følge paa den
ene side østover til Maalselven og derfra videre op igjennem
Dividalen og paa den anden side langs Nagelvatn nedover til
bunden af Balsfjord. Fra sjøen stiger her et par terrasser med
trinflader i høide 21 m., og 66 m., og begge disse flader er rigt
dækkede med flytblokke af granit, ligesom de ogsaa forekommer
i terrasserne.

Flytblokkene er en stærkt rødlig granit og er øiensynlig at
føre tilbage til et og samme granitfelt.

Karl Pettersen har søgt at gjøre gjældende, at blokkene i
visse dele af amtet ikke naar over den gamle havstand, og at
blokkene er forte med drivis, ligesom han soger at forklare sku
ringsstriberne paa anden maade end ved bræis.

De løse blokke og stene omkring Tromsø har for største del
sin oprindelse fra den nærmest liggende faste fjeldgrund. Egent
Uge flytblokke, transporterede til sit nuværende sted fra fjernere
liggende punkter, optræder ogsaa i stort tal.

De granitiske flytblokke er efter Karl Pettersen paa Trommen
knyttede til et bestemt niveau mellem den nuværende havlinje
opad til en høide over havfladen af omkring 38 m. I høiere
liggende niveauer vil man derimod forgjæves søge efter saadanne.
Grændselinjen opad synes i det hele at være temmelig skarpt
betegnet. (Karl Pettersen).

Den nævnte grændselinje af omkring 38 m. svarer paa det
nærmeste til niveauet for den i fast berg indgravede strandlinje.

Moræner. Mindre moræner i botner og sækkedale er
omtalt under botnerne.

Paa selve Tromsø forekommer morænedannelser nær
Piceste-gaardmnyren, og en morænevold følger paa en længere strækning
Kirkai/’selven, der danner afløbet for Præstevatn.

Andre moræner optræder tvers over fjorde, som ved Stor
strømmen og Litlesfrømmen inderst i Kvænangfjorden, hvor to
moræner afspærrer to bassiner i den indre del af fjorden.

Lignende moræner, men hoiere over havet, er vel de volde,
som ligger foran Xedrevatn og Øvrevatn i Salangen.

Ovenfor Trontvikgaarilenv paa store Kvalo er en mægtig
moræne; og de er overhovedet ikke sjeldne i amtet.

Stigning af landet. At landet i Tromsø amt mellem
istiden og den historiske tid liar undergaaet forandring, saaledes at
det nu ligger anderledes og hoiere i forhold til havets overflade,
end det gjorde før, det vises ved terrasser, ved fund af havdyr
over den nuværende havstand og ved talrige strandlinjer og til
dels ogsaa ved hulerne og jættegryderne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free