Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
TROMSØ AMT.
teres bort, og eggen bliver en ruinagtig hob med en
nedenforliggende ur, saaledes som alle gjenstaaende skarpe egge mellem
botner.
Ved at følge botnerne i det nordlige Norge i deres
forskjellige udviklingsstadier, vil der, som omtalt, findes overgange til
indsjøer, til sækkedale, til botnfjorde og til sækkefjorde, alt
eftersom botnerne havde en større eller mindre længde, eller
eftersom de laa i større eller mindre hoide over havet. Men
sækkefjordene igjen og deres dannelse kan ikke adskilles fra de
store havfjorde; der er kun den forskjel, at medens sækkefjor
dene, paa Senjen for eksempel, ender med sin cylinderformede
fjeldvæg allerede i havets niveau, saa maa enden af de andre
fjorde søges i den dalbotn, hvormed fjorddalene ofte ender. Mange
af de som sækkefjorde udviklede fjorde er kun arme eller for
greninger af de store fjorde, ligesom der hyppigt paa siden
aten hoveddal udmunder en eller flere sækkedale.
Skuri iigsinærker efter gamle bræer er ikke sjeldne, om de
end i det hele synes mindre godt bevarede her i det nordlige
Norge, hvor frostens arbeide med sprængning synes at have
været særlig virksom til at udslette mærkerne. Bedst bevaret
er maaske striberne i de lavere niveauer, der siden istiden længe
har ligget under havet. Talrige gode striber kan iagttages paa
den sydlige del af Tromsøen paa kalksten, paa Kames/andet paa
vestsiden af Lyngenfjorden paa kalksten; ved Lyngdalens mun
ding paa vestsiden af Lyngenfjorden söndenfor Pollen er skurings
striber paa lerskifer og lerglimmerskifer.
Paa søndre side af Kvænangsdaleii har Karl Pettersen
iagttaget skuringsstriber op til over 1 000 fods høide.
Fh/tblolilié eller vandreblokke, førte under istiden, naar en
betydelig hoide i Tromsø amt.
Oppe paa høiplateauet indenfor Dividalen naar nær rigs
grændsen store .Terttas kegleformede top op til en hoide af
omkring 1 569 m. Fjeldet er bygget af en amfibolitisk skifer. Paa
Jerttas høieste top fandtes af Karl Pettersen en storre granitisk
flytblok, efter al sandsynlighed hidtransporteret fra det store
granitfelt, der udbreder sig paa begge sider af rigsgrændsen.
Den indlandsis, der har skudt sig ned efter Dividalen, kan
efter dette antages at have naaet en mægtighed af opimod
1 600 m.
Inderst i Balsfjorden er talrige flytblokke af granit ikke
alene i lavere niveauer, men ogsaa til en anselig hoide opover
fjeldsiderne, saaledes langs Maul,enn nordlige afhæng mod
Tag-vatn og efter Omasrarre mindst til en hoide af 376 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
