- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
75

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI. i »

Det viser sig da, at den ovre linje skraal1 stærkere end den
nedre, og at retningen, hvori alle strandlinjer skråar, er imod
nord og vest.

I den sydlige del af amtet mere mod v.n.v. og i den
nordlige del mod n.n.v.

Saaledes er fundet paa folgende strækninger:

Ovre strandlinje. Nedre strandlinje.

Faldretning. Fald. Faldretning. Fald.

Tjeldsundet—Dy rø n. 56.6° v. 1 : 1 131 n. 54.5° v. 1 : 4212

Dvro—Malangen . n. 41.i° v. 1 : 819 n. 43.»° v. 1 : 2815

Malangen- Reino . n. 39.6° v. 1:1 188 n. 25.3° v. 1 : 3 669

Reino—Skjerve . . n. 19.s v. 1 : 1 115 n. 34.o v. 1 : 3 783

I Altenfjorden . . n. 13.o° v. 1:1 499 n. 21.o° v. 1 : 4 170

Tallene viser, at den ovre strandlinje skraaner i nordvestlig
retning, saaledes at faldet blir mere og mere nordlig, jo mere
nordlig man kommer; eller faldet svinger med kysten. Det samme
synes at være tilfældet med den lavere strandlinje.

End videre sees, at faldet hos den låve strandlinje i regelen
er omkring ! minut (eller 1 paa 3 438), medens det hos den ovre
strandlinje er over 3 minutter (1 paa 1 146) i regelen.

Skraaningen hos den øvre strandlinje er følgelig 3 gange
saa stærk som hos den låve; strandlinjerne nærmer sig mere og
mere til hverandre, og paa nogle af de aller yderste øer, som
paa Vannø og Ribbenesø, skulde man i den nordlige del kunne
vente at tinde begge strandlinjer i samme niveau.

Om strandlinjerne her paa denne kyst tør det vel siges, at
de er mærker efter en gammel havstand, og naar de ikke ligger
ganske horizontale, da viser dette, at landet under sin stigning
har undergaaet en liden dreining paa et par minutter.

Strandlinjerne kan følges lange strækninger, undertiden
kontinuerlig flere mil, saaledes linjen fra Finkroken paa østsiden af
Reinøen langs Grøtsund, omtrent 20 km. og videre paa vestsiden
af Reino, saaledes at der gaar en strandlinje saagodtsom rundt
hele øen.

At strandlinjerne kan følges 3, 5, IK km. er ikke sjelden.

Om den maade, hvorpaa havet har udarbeidet disse linjer,
hersker der ikke enighed.

Keilhaus gamle forklaring var den, at is ved slutningen af
hver vinter har drevet ud af fjorden i en lang række af aar og
har bearbeidet kysten, dengang landet berørte havspeilet i hine
linjer.

Huler. I amtet tindes huler, dels saadanne, der optræder
i kalksten og er fremkomne derved, at det rindende vand, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free